Nu er noget af det bedste ved julen ved at starte op – JANUARUDSALGET! :klap:
Har gået og glædet mig og ikke mindst købt strategiske julegaver, som jeg ikke regner med bliver sat voldsomt ned kort tid efter jeg har flænset et rødglødende kort gennem dankortterminalen – det er næsten ikke til at bære >_<
Hvad skal I have på januarudsalget? Det er jo altid godt med noget inspiration!
Jeg har skrevet en længere liste og glæder mig allerede til at møve mig ind i Indre Bys vrimmel af mennesker i morgen (pas på lommetyve!) sammen med kæresten 🙂
Og et lille tillægsspørgsmål: Kan I finde på at bytte julegaver, der er blevet sat kraftigt ned, bare for at købe dem igen og dermed stå med både gave og penge i hånden? På en måde synes jeg, at det er lidt usselt, men på den anden side føler jeg mig bare topdum over at kunne få så mange penge i hånden ved en så lille manøvre…