Dette kan være et meget svært emne for nogle og en desideret angst for nok alle når ordet kræft er med i en sætning.
Men nu har vi selv været tilkoblet H2 i Odense som er kræft afdelingen for børn og unge… Og jeg vil sige at min viden inde for sygdommen kræft er blevet meget bedre (for uhyggeligt det end lyder) efter vi har haft det i vores hver dag…
Førhen var cancer ikke noget der var på tale i vores liv, da vi selvfølgelig ikke ville blive ramt af sådan en ulykke… Og vi viste sådan set ikke så meget om den andet end mange dør af cancer og at det er noget frygteligt noget…
Jeg kan da huske at jeg syntes at det var såååå uhyggeligt at se børn, der var på kemo, og at jeg havde såååå ondt af dem…
Men efter at vi har oplevet hverdagen på en kræft afdeling, så er mit syn virkelig ændret sig…
Jeg er enormt beæret over at se de små helte i deres kamp for livet, deres ret til at leve! Jeg havde ALDRIG forstillet mig at børn kunne rumme så store problemstillinger. Problemstillinger som mange voksne ikke engang kan håndtere. Og hvor vildt det endelig er at de har en meget stor forståelse for deres sygdom og deres situation.
Og det er vildt imponeret over at de faktisk acceptere at det nu engang er sådan…
Min frygt for cancer, er underligt nok, mindsket helt vildt… Det er ikke noget jeg frygter mere faktisk, for jeg har set hvor meget der er af hjælp og hvor dygtige vores læger og sygeplejsker vi har i dag…
Selvfølgelig ønsker jeg ikke at nogen som helst skal opleve det samme som vi har, med deres guldklumper… For ingen skal se deres børn syge, for det er ikke retfærdigt på ingen måde!!
Hvad er jeres tanker og viden omkring cancer?