-
Indlæg
-
Hej tøser..
jeg står virkelig og ved ikke hvad jeg skal gøre.. kan ikke forstå mine følelser.. jeg har lyst til at gå fra Kim og få det til at fungere som venner.. men jeg er også bange.. jeg synes det er SÅ svær.. jeg er bange for at den eneste grund jeg bliver i forholdet, er fordi at jeg ikke har prøvet andet, min stolthed over for min familie og venner og i det heltaget over for omverden…! jeg er ikke lykkelig og heller ikke ulykkelig.. men det går bare ikke… vi kan være gode venner det ene øjeblik og det næste kan vi være SÅ uvenner.. vi vræsser af hinanden over de mindste ting.. men andre dage kan vi være så søde ved hinanden.. vi kysser ikke rigtig mere. Jeg skal be’ om om han ikke vil give mig et knus.. jeg skal selv tage initerativ (staves) til at blive holdt rundt om eller til at holde i hånden…. ååhh ja det lyder plat og der ligger meget mere bag end som så..
føler bare ikke det skal være os der skal være sammen alligevel.. ØVØV Snøft… Jeg er bange for hvad der venter mig, bange for at jeg ikke kan klare det, bange for hvad andre vil sige (swelvom det jo ikke er dem jeg skal tænke på).. bange for at såre kim, ja jeg er bange for det ukendte..! jeg er også bange for at det ikke er det rigtige at gøre.. altså at gå fra ham… og hvor er det syndt for naja.. hun skal bo to steder.. hun har ikke en mor og far der kan tage på tur sammen.. hun kan ikke ligge og putte inde ved os og heller ikke gå hånd i hånd med mor og far..
ååhh hvad gør jeg og hvordan ved jeg at det er det rigtige?? at gøre det forbi inden det måske bliver for meget?? eller skal jeg blive?? vi har jo haft snakken før og hver gang er det ligesom gået i glemmebogen.. jeg kan blive irriterret over de mindste ting og det samme kan han.. vores kommunikation er helt i bund.. vi misforstår hinanden.. sådan noget som.. Du er sur, nej jeg er ej,, jo du lyder sådan..!! ååhh det er jo kun børn der bliver ved med at køre i sådan noget.. sådan nogen med at lægge på når man snakke i fon sammen fordi man bliver fornærmet.. (det gør kim RIGTIG meget) også selvom der ikke er noget grund, men fordi at jeg ikke vil give ham ret..
Han er blevet meget sjusket og hans temperament (staves) går mig på og jeg ville ønske han kunne styre det… ikke at han slår eller noget, slet ikke…
men igen.. JEG ELSKER HAM, og ELSKER at sove ved siden af ham,… kunne høre ham.. jeg føler mig tryg..!!Undskyld det meget rodet indlæg.. men for mig er det rodet. meget rodet.. ikke kun her i det indlæg, men ja generalt..!!
ved godt i ikke kan fortælle mig havd jeg skal gøre men jeg ved ellers ikke hvor jeg skal gå hen med det,…!! det er SÅ svært..
20369 IndlægHej
Normalt taler jeg for, at man prøver at få snakket sammen, så man kan blive mere klog på, hvad hinanden føler. Jeg tror, at mange kvinder mener, at deres mænd/ kærester er tankelæsere… Af egen erfaring kn jeg sige, at det er de IKKE. 😉
Alle de tanker som du beskriver her – kender din kæreste dem? Han har ingen mulighed for at ændre på noget, hvis han ikke ved hvad han skal ændre. Måske er der også nogle ting ved jeres forhold, som han går og spekulerer på? Mnge gange er det småting, der lige skal justeres.På den anden side vil jeg sige, at jeg sagtens kan forstå, at du er “bange” for fremtiden. Det forhold du er i nu, er et du kender, og som giver dig en tryghed. Men du må virkelig mærke efter inde i dig selv… Så finder du ud af hvad du skal gøre. Og hvis det ender med, at I går fra hinanden, så klarer du selvfølgelig også dèt.
Men altså… Få snakket sammen. Så I ikke sidder med en følelse af, at tingene ikke “er helt rigtige”.
Kram fra Tina
Du har faktisk beskrevet Nicolais og mit forhold!!
Jeg kan godt følge dig.. Og jeg tror det er vigtigt at snakke (og snakke meget, hele tiden, hvis det er nødvendigt) og forsøge at forstå hinanden.
I har et barn sammen, så derfor er det endnu mere vigtigt at I prøver at løse det.Jeg har snakket meget med min svigerinde, da hun også har en lille dreng på to og en ny på vej..
Selvom det er over et år siden du var gravid, kan der sagtens være hormoner-‘rester’ i kroppen, der kan godt gå lang tid før de forsvinder igen..Nicolai og jeg går som sagt igennem de samme ting lige nu.. Jeg har INGEN planer om at skulle være alenemor.. Men åh hvor har jeg overvejet det og tænkt på det mange gange..
Jeg tror det er noget mange forældre oplever, desværre er det ikke alle der kommer igennem det..Du er altid velkommen til at skrive til mig.. Det lyder som om vi har det ‘lige hårdt’ for tiden.
Johanne
tusind tak for jeres svar..! jeg/vi har snakket om det og jeg har åbnet op for mine tanker og hvad jeg føler, men der bliver ikke rigtig forstået. Har sagt det X alnal gange.. jeg synes at det bare er for nemt at gå.. vi har prøvet alt….. taget ud hver for sig, tage på weekend sammen. bare haft en weekend her hjemme hvor det var meningen vi skulle hygge .. jeg er villig til at ofre meget i et forhold og vil arbejde på det så meget som muligt men jeg føler virkelig ikke at jeg får noget igen.. hans svar er altid: jeg elsker dig og vil leve med dig resten af mine dage, jeg kan ikke forstå du føler sådan.. eller også lukker han helt af og bliver sur og føler det som et angreb.. jeg har sagt til ham at jeg godtg ved at det ikke kun er ham men også mig… jeg kan også være en strid kost men det bunder jo i at han ikke forstår mig.. jeg synes jo ikke det kan være så svært evt bare lige at holde rundt om mig når dagen har været rigtig træls eller sige at han elsker mig.. sådan lige ud i det blå og ikke bare af ”pligt”… at han hjælper til her hjemme uden jeg behøver påpege det.. jeg har de siste mange uger måtte ryde op efter ham.. jeg arbejder aften og er hjemme igen kl ca 23.30.. tit skal jeg til at rydde op efter aftensmad og div ting som står inde på sturbordet.. det er da en selvfølge (styaves) at sådan noget må han selv rydde op.. de dage hvor jeg har fri gør jeg jo det hele.. dog hjæper han lidt til.. han har været rigtig god til de små ting og det er det jeg savner.. ved godt at ting ændre sig efter man har fået barn og det er også helt fint…
jeg synes det er hårdt og når jeg læder det jeg har skrevet/skriver så gør det, det ikke næmmere… og slet ikke mere forståligt…
jeg kan godt forstå hvis i tænker jeres..knus Carina
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.