-
Indlæg
-
Nu er min lille pige 8 dage gammel, og hun kom til verden ved ks efter 26 timers veer, hvilket for det første har taget meget hårdt på mig fordi jeg for alt i verden ville føde hende selv. så virkningen af ikke at få hende op til sig og se far klippe navlesnor osv osv. har gjort mig en del mut. men hun er sund og velskabt hvilket jeg er glad for.
men nu har jeg også droppet at amme hende fordi jeg simpelthen ikke har kan magte kampen med hende, og smerterne, og fordi jeg har problemer med at amme når der er andre end mig selv om kæresten og hende, og fik ikke den bedste start med amningen de første dage, der gik hul, og folk kom rendene på sygehuset og herhjemme i tide og utide. jeg føler mig som en dårlig mor fordi at intet er gået som jeg havde troet. jeg har svært ved at knytte mig ordeligt til hende, har svært ved at sige at jeg ELSKER hende, holder selvfølgelig af hende når hun har fået mad og er stille, men gråden kan jeg bare ikke holde ud.
er jeg helt på gale veje med mine følelser, eller kommer følelserne???
hvordan har i oplevet jeres moderfølelser??
har det ærlig talt bedst med at overlade hende til hendes far, fordi jeg ikke magter hendes gråd, men vil hende gerne når hun har fået mad og er faldet til ro, og kigger da også til hende når hun sover og ser om hun trækker vejret (??? Bekymring???)
Puh ha, det lyder som om det er en hård omgang du/I har været igennem!
Jeg kan godt forstå at du lige skal sluge, at tingene ikke gik som du havde forventet mht til fødslen. Det er også brandærgerligt – men heldigvis fik du en dejlig velskabt datter!
Jeg tror altså lige du skal lande igen. Der gik også lang tid for mig, før jeg følte det de der “moderfølelser” for min Noah. Jeg var faktisk bare mest bange for ham. Han gjorde mig nervøs.
Ligesom dig, måtte jeg også opgive amningen ganske tideligt, dels fordi de var revnede og blødte – det gjorde bare kongeondt – dels fordi der ikke var mad nok til ham. Sygeplejerskerne var hurtige til at komme mig til undsætning med MME – og det faldt jeg for. Han faldt hurtigt til ro igen, når han fik det.
– Og det var altså også noget jeg var meget ked af. For jeg havde glædet mig til at amme, og troede faktisk ikke at det ville være så svært! .. However – jeg vendte det til noget positivt, til at Noah for det første blev mæt og at jeg kunne følge med i mængderne han spiste. Oven i det, så kan kæresten også komme lidt på banen når der skal fodres – det vil sige at han kan passe barnet i nogle timer så man selv kan få sovet lidt.Du er garanteret stadigvæk udmattet, og jeg tror bare du skal have noget ro sammen med din dejlige datter og din kæreste. Ikke alt det besøg.. Det må simpelthen bare vente til DU er klar til det.
Men du kan få din mor eksempelvist til at komme og hjælpe dig med at lave mad, gøre rent osv, så det ikke er sådan noget der stresser dig.Nummer 1 for dig lige nu og ugerne frem er dig selv og din datter. Du blir bare nødt til at have jer i fokus.
Men jeg synes du skal tage en snak med din SP. Hun kan stille dig 10 spørgsmål som kan kaste lys over en eventuel begyndende fødselsdepression.
Ellers kan jeg anbefale dig at kigge forbi Gaiainstituttets hjemmeside (http://www.gaia-instituttet.dk) .. Jeg fik selv hjælp derfra, dengang og det kan varmt anbefales.Og søde dig – du skal ikke sidde og ponke dig selv med alle dine negative tanker om dig selv osv.. For du er ikke den første til at tænke og føle sådan – ej heller den sidste.
Du er den eneste og den bedste der ved hvornår det er for meget – og så skal du reagere på det.Send gerne en PM.. Jeg har selv været hele møllen igennem.
Knus til dig!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.