Hvor har vi det egentlig godt

Blev så sent som igår gjort opmærksom på hvor godt vi har det i Danmark, så det vil jeg også minde resten af jer om.

Jeg var hjemme hos min kusine igår, som har en søster og en mor i Grønland, så ringer hendes mor og siger hendes søster ikke har det godt (hun har tidigere været psykisk syg) og hun prøver og ringe til hende, men hun får fat i hendes veninde som er hos hende og hun kan høre hun skiftevis skriger og græder, (hun er gået ind i sig selv og ingen kan komme ind til hende) Hendes mor er i Nuuk og hun er ude i en lille bygd, så kan ikke gøre noget. den eneste der kan hjælpe er en om kalder sig sygeplejeke men som kun er uddannet hjælper, og hun vil ikke hjælpe hende. Hun kan komme til Nuuk fredag men der er der heller ikke optimale betingelser for psykisk syge.
Det hele ender med at hun stadig har det dårligt men hendes mor tager en båd til den bygd idag og taer hende med til Nuuk fredag og sender hende til Danmark mandag så hun kan få den hjælp hun har brug for.

Prøv og tænk på hvordan det må være at have det så dårligt, og det gælder ikke kun psykisk men også fx en vanskelig fødsel, hjertestop osv og man kan ikke få hjælp før 2 dage efter.

Syntes ikke vi kan tillade og brokke os over de lukker sygehuse fordi folk får måske 20 min længere til hjælp, eller at det er ikke så personligt. Vi er meget privilegerede.