-
ForfatterIndlæg
-
29. august 2008 kl. 21:35 #5383125
kiggeluren
81 IndlægJeg undrer mig over, om jeg er den eneste, der har det som.. ja, som jeg har det for tiden.
Vores forhold synes jeg kører meget op og ned. Vi skændes ikke, men jeg føler mig heller ikke.. åh det er så svært at forklare. Jeg synes bare indimellem, at han glemmer mig, og tager det forgivet, at vi er kærester.
Der er naturligvis perioder, hvor alting bare er fantastisk, og jeg forventer ABSOLUT ikke, at det er sådan altid.
Men der er også bare dage, hvor jeg virkelig tænker på, om vi overhovedet stadig burde være kærester.Idag havde vi en aftale, som vi lavede igår aftes, om at jeg kom hjem til ham.
Smadret og hovedet fuld af skole og lektier, falder jeg i søvn på hans seng i eftermiddags. Da jeg vågner, er det pludselig meningen, at han skal ud og købe et spil til en “klub”, som vi indimellem allesamen mødes i og der skulle han og nogle af de andre så være hele aftenen og han ville først komme hjem om natten. Jeg havde ikke lyst, jeg havde bare brug for ham.
Det ender med at han tager afsted, og jeg burde nok havde direkte sagt, at jeg ikke synes det var iorden, men det gør mig bare ked af det, at han slet ikke ser på vores tid sammen, på samme måde som jeg gør det.Jeg tog hjemme fra ham af, for ca. 1½ time siden. Jeg føler mig virkelig forladt og ligegyldig.
Der er flere episoder, hvor det her sker, bl.a. fordi han er MEGET mere socialt anlagt, end jeg er det.
Men fortæl mig.. Har I andre også dage hvor den ene er fantastisk og den næste tænker I over, om det her overhovedet skal fortsætte?
– Beklager det blev så langt.
29. august 2008 kl. 21:45 #6681806Anonym
20369 IndlægDet er meget normalt at forholdet ikke er perfekt hele tiden. Der er ogsaa tider hvor jeg har lyst til at stikke en kniv i min mand 😆 Andre gange kan jeg ikke undvaere ham. Thats love 😛
29. august 2008 kl. 21:51 #6681808Puzling
1737 IndlægHmm… Tror bare det er sådan de er… De kære mænd!
Jeg kender udemærket følelsen…. Og.. Ja.. Den er squ bare ikke rar!
Ind i mellem får jeg selv lyst til, at min kæreste bare smider ALT hvad han har gang i, og så bare ER der…. – Hvor jeg så bagefter (hvis det endelig skulle ske 😕 ) bare har det værste samvittighed… 🙁
Kan squ heller ikke selv lige finde ud af det….
Et eller andet sted, tror jeg at man er nødt til at tale sammen om det, og så bestemme om det virkelig skal være ham / jeg…
Og så KUN tænke i de baner, at man ER sammen.. Og sådan er det bare… Det bliver.. Ja.. hvad skal man sige.. bare for utrygt at gå og være ved at gå fra hinanden hele tiden… Hvis du forstår…? 😉29. august 2008 kl. 21:51 #6681809Anonymous
51552 IndlægSå længe at det ikke genere dig for meget at han kører den stil og du elsker ham tror du så bare ikke i skal have jer en lille snak om det ? Inden det bliver for meget for dig .. 😉
29. august 2008 kl. 21:55 #6681810kiggeluren
81 Indlæg@Puzling88randers wrote:
Hmm… Tror bare det er sådan de er… De kære mænd!
Jeg kender udemærket følelsen…. Og.. Ja.. Den er squ bare ikke rar!
Ind i mellem får jeg selv lyst til, at min kæreste bare smider ALT hvad han har gang i, og så bare ER der…. – Hvor jeg så bagefter (hvis det endelig skulle ske 😕 ) bare har det værste samvittighed… 🙁
Kan squ heller ikke selv lige finde ud af det….
Et eller andet sted, tror jeg at man er nødt til at tale sammen om det, og så bestemme om det virkelig skal være ham / jeg…
Og så KUN tænke i de baner, at man ER sammen.. Og sådan er det bare… Det bliver.. Ja.. hvad skal man sige.. bare for utrygt at gå og være ved at gå fra hinanden hele tiden… Hvis du forstår…? 😉Jeg synes bare vi har snakket meget om det. Så sent, som i sidste uge, hvor jeg ikke følte han rent faktisk var til stede, når han var sammen med mig. Der fik vi en rigtig god snak. Men nu har jeg jo brug for ham fysisk.
Jeg er totalt bange for at jeg stiller for mange krav, for få krav. Og jeg får vildt dårlig selvtillid af det. Det er svært at vakle mellem ” skal, skal ikke. “
29. august 2008 kl. 21:57 #6681811kiggeluren
81 Indlæg@PinkLa wrote:
Så længe at det ikke genere dig for meget at han kører den stil og du elsker ham tror du så bare ikke i skal have jer en lille snak om det ? Inden det bliver for meget for dig .. 😉
Jeg er lige præcis i tvivl om, om det er for meget. Jeg ved ikke om jeg kan fortsætte, men jeg ved heller ikke, om jeg kan undvære ham.
Og vi skal snakke om det. Uden tvivl. Det ville være ærgeligt at smide noget godt væk, pga dårlig kommunikation. Jeg ved bare ikke om jeg er tilfreds med at jeg (hvad der føles som) ofte skal hive fat i ham og fortælle ham hvordan jeg har det.
Jeg er super træt af at det er MIG der skal sætte snakken igang hver gang.
29. august 2008 kl. 22:05 #6681812kovu
150 Indlægjeg har osse haft det sådan længe…
er nået til det punkt hvor jeg ikk rigtig gider mere…
holder bare ud, indtil jeg finder et sted at bo.. for gider ikk at vi skal gå og hakkes over det.. det ville være synd for lille manden…
han behøver ikk at kunne mærke det29. august 2008 kl. 22:06 #6681813MagicMama
778 Indlægyeps har det tit sådan. Ikke lige at jeg tænker på om vi nu overhovedet burde være kærester, men det med at tage hinanden forgivet. Jeg er nok faktisk den der er værst. Jeg burde gøre mere for at HAN føler sig værdsat osv. For det er jeg absolut ikke god til for tiden. Vi har 3 skønne piger, og de tager bare al min energi fra mig i løbet af en hel dag. Når de er i seng, er der oprydning, opvask, tøj og firma arbejde… så selvom jeg godt ved jeg burde gøre lidt mere for ham. Bare at værdsætte HANS arbejde… ja så glemmer jeg det desværre 9 ud af 10 gange.
Jeg håber det blir lidt bedre når pigerne er lidt større. Evelyn starter i Nursery School på tirsdag, så det giver da en ½ dag (formiddagen) hvor jeg kun har de 2 små hjemme. Så håber det gir lidt mere overskud til hygge29. august 2008 kl. 22:11 #6681814Aiejon
98 IndlægTror vi alle har det sådan engang imellem .. Jeg har ihvertfald ..(:
29. august 2008 kl. 22:49 #6681815znuzke
697 IndlægHar det på samme måde, hvor jeg også engang imellem føler mig taget for givet og tænker lidt meget over forholdet… Det er rigtig træls at ha det sådan..
29. august 2008 kl. 23:48 #6681816Tera
81 Indlægjeg kan os kende det 100 %
min kæreste er os meget mere socialt anlagt, god til og gøre alle glade og har massere af venner – hvilket jo er helt fint forstå mig ret . meen, hvis man så sidder der tilbage går tankerne bar på om han ikk kan se det samme i mig som før om alle andre er begyndt og være mere spændene end mig, og så det altså ikk sjovt .
og nogen dage kan han simpelthen bar gå mig så meget på jeg bar har lyst til og skrige og gå min vej .. nu bor vi så os sammen, det er blevet nemmere og gå hinanden på ..30. august 2008 kl. 0:02 #6681817kiggeluren
81 Indlæg@Tera wrote:
jeg kan os kende det 100 %
min kæreste er os meget mere socialt anlagt, god til og gøre alle glade og har massere af venner – hvilket jo er helt fint forstå mig ret . meen, hvis man så sidder der tilbage går tankerne bar på om han ikk kan se det samme i mig som før om alle andre er begyndt og være mere spændene end mig, og så det altså ikk sjovt .
og nogen dage kan han simpelthen bar gå mig så meget på jeg bar har lyst til og skrige og gå min vej .. nu bor vi så os sammen, det er blevet nemmere og gå hinanden på ..PRÆCIS sådan jeg har det også.
Vi flyttede også fra hinanden, bl.s. så han kunne få noget mere tid med vennerne, så tiden vi brugte sammen kunne være mere fyldt med kvalitet, end sure sokker og opvask.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.