Jeg er kommet i den grumsomme situation, at jeg er nået dertil i mit studie, hvor jeg skal i praktik.
Og ja, de første linjer i det her indlæg, viser jo bare hvor lidt jeg egentligt gider det.
Det betyder nemlig, at jeg skal hjemmefra kl 06.30 hver morgen, og først er hjemme igen 16.15. Og jeg er bare slet ikke typen der gider at arbejde så meget.
Jeg har simpelthen altid haft den tanke, at jeg skal arbejde deltid når jeg engang er færdig, og nyde mine børn, og mand.
Og nu sidder jeg her, og har lyst til at tude. Vega bliver først afleveret i vuggeren omkring kl 9-10 stykker, og bliver hentet senest kl 15, kan slet ikke klare tanken om at hun skal være der så længe.
Hvad søren gør i, for at få det hele til at gå op i en højere enhed?Arbejde, mand, barn?