hvordan gør jeg

Hej piger.
Jeg har det sidste halve år gået og tænkt på at gå fra kæresten/min datters far. Jeg synes godt nok det er den sværeste beslutning at af ud til ham.

SIden september har jeg mere eller mindre hver dag tænkt på at gå fra ham, men der har hele tiden været et eller andet. fødselsdage jul you name it jeg er rigtig god til at udsætte det.

Men nu er jeg bare kommet til det punkt at jeg ikke gider prøve mere, følelserne er væk, jeg kan slet ikke se os gamle sammen. Og på en eller måde føler jeg bare at jeg holder ham for nar, fordi jeg bliver ved med at prøve at få følelserne igen.

Hvordan gør man det mindst smertefildt? Hvordan får man en hverdag til at hænge sammen som single mor når man altid har haf en far at støtte sig til ?

Håber at nogen kan komme med nogle hjælpende svar. for synes fanme det her er svært.

Knus herfra