Hvorfor?? (adv.: sure opstød!)

Hvorfor var der ingen, da jeg var gravid, der fortalte mig hvor hårdt det er have et barn?? Alle gik bare og lyønskede mig, og fortalte alle de positive ting, og om hvor meget jeg skulle glæde mig…

Hvorfor er der bare INGEN, som har problemer med deres børn?? Når jeg spørger folk i byen, har de bare de nemmeste børn, der sover igennem om natten, spiser, aldrig græder og er evig nemme 😕

Hvorfor føles det som om, jeg er den mest ensomme forælder i hele DK, som ikke synes det er nemt og ligetil det hele..? 😥

Og hvor er alt søstersolidariteten blevet af?? Jeg synes godt nok folk er hurtige til at kritisere og iagttage, hvis man gør bare det mindste forkert, eller barnet ikke hele tiden opfører sig “acceptabelt”

Jeg er bare så træt af glansbilledet, og ville SÅ gerne høre fra andre, at de har det lige sådan…