Hvornår skal man være tilfreds?

De seneste par måneder har jeg virkelig tænkt en del over tingene. ALT. Har tænkt meget over, hvor utaknemmelige mange folk er. Mentaliteten her i Danmark er sådan, at man har ret til at brokke sig, blot der er de mindste problemer. Og jeg skal så absolut ikke selv pudse glorien, for jeg er sgu også selv sådan. Desværre.

Men her på det seneste har jeg virkelig førsøgt at være mere positiv, og ikke lade de små problemer fylde. Det er også lykkedes, og det er faktisk skønt.

Helt ærlig, hvorfor pokker kan jeg tillade mig at brokke mig over små ting. Jeg er jo hamrene lykkelig. Jeg bor i et dejligt hus, jeg har en skøn kæreste og jeg venter vores ØNSKEBARN. Hvad har jeg at brokke mig over.

Jeg har brokket mig over mine plukkeveer, jeg har brokket mig over kæresten har taget det sidste mælk og jeg har brokket mig over andre småting.

Og hold k*ft hvor jeg burde skamme mig. Der er folk der ikke kan blive gravide og folk i Afrika, som aldrig får mælk, hvordan kan jeg så tillade at beklage mig.

Alle sådanne ting har jeg tænkt meget over på det seneste, gad vide om vi snotforkælede mennesker nogensinde bliver tilfredse. Een ting er i hvert fald sikkert, det er for mit vedkommende slut med at være utaknemmelig og møg forkælet.

Nøj, hvor jeg skammer mig. 😳