Ikke for sarte sjæle, men må bare lige ud med det her!!!

Jeg må altså lige fortælle….. jeg har så ondt af min veninde……
Hun fødte for 14 dage siden en dejlig dreng på knap 4700 – stor dejlig dreng.
Desværre blev han født ved et kejsersnit da han ikke kunne komme ordentlig ned i bækkenet. Min veninde var gået 14 dage over tid og var blevet sat i gang. Hun fødte først 2 dage efter vandet var gået og allerede inden hun fik veer havde hun fået feber.

Hun fik anlagt en epiduralblokade i forbindelse med kejsersnittet – der var masser af tid, da drengen jo havde det fint, hun kunne bare ikke føde ham. Desværre virker den ikke ordentlig, alligevel vælger lægerne at forløse ham selvom hun ligger og skriger af smerte.
Først da han er ude vælger de at ligge hende i fuld narkose og sy hende sammen…….

Drengen sluger i forbindelse med fødslen fostervand, og det er grønt. Han får derfor en dobbeltsidig lungebetændelse og har i alt været indlagt på børneafd i en uge.

3 dage efter fødslen er min veninde meget syg, har mavesmerter. Hende og hendes mor føler ikke personalet gør noget og de ringer til mig ( jeg er intensivsygeplejerske) jeg kører den lange vej 150 km…… Det viser sig langt om længe at hendes tarm har sat sig fast bagved livmoderen i forbindelse med kejsersnittet og derfor er der ingen passage. Heldigvis kan lægerne få det til at falde på plads med massage så hun ikke skal opereres igen. Men hun var godt nok dårlig, havde ikke spist eller drukket i 3 døgn….. Og havde slet ikke overskud til at passe hendes lille barn.

Efter 1 uge i antibiotisk behandling begynder hun igen blive syg. HUn har smerter ved sit ar, men der er intet se – siger lægerne som scanner og scanner hende men intet finder. Om aftenen får hun taget stigene og da hun går på toilet begynder det at vælte ud med betændelse. Hun kommer på operationsbordet igen og det viser sig hun har fået en byld i arret og der er et lag som er gået op.

Nu skal hun så have antibiotika i yderligere 5 dage.
Efter 1 uge blev drenget udskrevet og er hos hende. Men hun har det frygteligt da den første tid jo er så vigtig og hun kan mærke på barnet han har manglet hende. Og hun er jo stadig syg og kan ikke selv passe ham…….
Det er bare så frygteligt….. Jeg blev faktisk tilbudt et kejsersnit da jeg skulle have Anthon pga en meget voldsom fødsel med min datter, men jeg valgte at forsøge selv og det gik bare så godt. Det tog 5 timer og jeg var hjemme samme aften.

Jeg ved godt hun ikke havde nogen vej udenom kejsersnittet, og det her sker måske for 1 ud af 1000, men denne her historie viser virkelig at det ikke er riskofrit at få et kejsersnit – så tænk jer om hvis I ønsker dette…

Og nej det er ikke en skræmmekampagne, men jeg er bare så ked af det på min venindes vegne så måtte bare lige ud med det…… Også kan jeg ikke lade være med at tænke på at jeg var meget tæt på at sige ja tak til det kejsersnit…..så håber ikke der bliver en stor diskussion ud af det.