Jeg er på p-piller og tog den sidste pille i søndags, men min mens er stadig ikke kommet 🙁 Den plejer at komme regelmæssigt og meget hurtigt efter sidste pille, men denne her gang sker der bare absolut ingenting, og der er ingen tegn på, at den kommer en af dagene. Jeg er faktisk lidt bekymret.
Jeg kom så til at diskutere det med min mor, og hun siger, at det måske godt kan være, fordi jeg er lidt i “ubalance” for tiden. Jeg har haft så mange problemer med studiet, og jeg har været lidt stresset og smådeprimeret. Kan det være derfor? Og er der andre, der har prøvet det?
Vi prøver IKKE at få barn, og jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke er gravid. Så jeg venter bare på min mens, og er som sagt bekymret, fordi der intet sker. Hvor lang tid kan/skal jeg vente, før jeg foretager mig ét eller andet? Vil jo gerne være sikker på, at det hele er ok dernede.