Jalousi mellem søskende

Jalousi mellem søskende

Større børn skal tages ved hånden og føres ind i babyens verden for at undgå jalousi mellem søskende.
Jalousi optager ofte nybagte forældre, hvis de har et barn i forvejen. Men for at forebygge jalousi blandt søskende kan man snakke med de store børn, om babyens måde at reagere på. På den måde lærer de hinanden bedre at kende.

Børn har mange forventninger til at blive enten storebror eller storesøster. Der er en vis status forbundet med at være det største barn i familien, og endnu et barn i huset betyder måske også en ny legekammerat. Men når babyen endelig kommer til verden, kan det være en skuffende oplevelse for de forventningsfulde børn. De skal hele tiden tage hensyn til babyen, og så får den mindste oven i købet al opmærksomheden og de søde bemærkninger.

Viden er bedre end gaver
For at undgå at forskelsbehandle de to børn, forsøger mange forældre at gøre noget ekstra for de store børn fx ved at give dem gaver. De store får måske også lov til at hjælpe med til at passe den lille, selvom det godt kan være en stor mundfuld for et lille menneske at påtage sig voksenopgaver.

Men i virkeligheden har de store børn ikke brug særlig opmærksomhed eller gaver. Man risikerer i virkeligheden at isolere den store fra den lille ved at lave særlige forhold for den ene frem for den anden. I stedet bør man hellere fortælle det store barn om, hvordan man får kontakt til den lille og lære dem at forstå babyens reaktioner. Så lærer det store barn at aflæse babyens måde at reagere på, og de lærer hinanden at kende på den gode måde.

Fortæl om babyens verden
Forældrene kan sætte ord på babyens reaktioner og bevægelser. »Se, han smiler til dig.« Eller: »Nu græder han. Jeg tror, at han skal have en ren ble.« Jo mere den store begynder at se og forstå den lilles reaktioner, jo nemmere kan den store leve sig ind i den nye situation, og forstå, hvad der foregår – uden at føle sig afvist eller tilsidesat.

Det ældste barn lærer noget om babyen ved, at forældrene sætter ord på alt fra babyens verden. Det kan man gøre så længe den store viser interesse og bliver på den måde velinformeret om babyens liv. Derved kommer den store til at forstå den lille og bliver gjort interesseret i den lilles verden, samtidig med at han inddrages i samværet.

En legekammerat på vej
Hvis det store barn leger med kugler, mens moderen sidder med den lille, kunne moderen sige: »Har du set, at Peter kigger efter kuglerne«. Ofte vil den store straks prøve at finde kugler til den mindste. Når den store kommer med kuglerne, kunne moderen fortælle, at »det ser ud som om, han bliver glad, når du viser ham kuglerne«. Når moderen sætter ord på det, der sker med den lille, får den store hele tiden mere viden om babyens reaktioner i forskellige sammenhænge og vil få en større forståelse for det nye barn. Samtidig bliver den store en del af samværet og vil føle sig accepteret.

Inddrager alle i fællesskabet
Ubevidst kan forældrene komme til at henvende sig til et barn af gangen. Når forældrene skal noget med den ene, må den anden vente. Hvis den lille græder, beder moderen måske den store vente. På den måde kan den store føle sig udelukket. I stedet bør man vise det store barn, hvorfor man fx skal skifte babyens ble: »Se, hvor våd han er. Jeg må vist skifte den ble.«

Når forældre sætter ord på det, der foregår, kan den store nemmere se, hvad der sker. Så kan den store selv vælge at deltage eller vente. Billedligt talt handler det om at slå en cirkel om familien ved at sætte ord på hinandens handlinger. Hvis forældrene kun lukker et barn ind af gangen, kan de komme til at opdrage to enebørn, der hele tiden må banke på for at blive set.

Børnene føler sig set, når forældrene gensidigt benævner dem for hinanden, og har derfor ikke brug for i samme grad at konkurrere om forældrenes opmærksomhed.