Jeg er jaloux på min søster

Ja, det er ejg sQ..

Det tog så knapt 10 år at indse det, men det er jeg sQ !

Jeg er bitter på mine forældre og jaloux på hende.

Jeg har ALTID skulle klare mig selv. Cykle til ALT og ALLE, både skole, gymnastik, venner, shopping ALT. Jeg flyttede hjemmefra som 17 årig da vi alle blev enige om det ville give alle mere ro.. Bahh…
Jeg har haft et tisse hårdt liv og været igennem mere end hvad nogen overhovede nogensinde tænker på og jeg har ALTID stået med ALT selv.
Jeg har aldrig fået. Fik ikke en studenterfest, dyre gaver, lov til at låne bilen, alt mulig forskelligt.

Min søster er 5 år yngre end mig. Hun FÅR jeg siger jer, jeg har aldrig set noget lignende ! Hun får ALT ! Hun har ekstra nøgle til både min mors og fars bil, hun kan tillade sig alt ! Min mor arbejder 45 timer i ugen og ligeledes gør min far (de er ikke sammen) og alligevel kan min søster tage hjem til dem, spise deres mad, efterlade en KÆMPE opvask, møje badeværelset til og STADIG brokke sig over hun ikke kan få bilen NU.
Jeg spurgte hende forledes hvor ofte hun har bilen i skole og hun svarede “stort set altid”. Jeg havde kraftpetervæltemig aldrig nogen bil i skole. Hvad er der sket for at gøre unge til selvstændige mennesker?
Hun har lige fået 3 studenterfester ! 3 !! Med mad, pynt, musik, drikkevarer und alles betalt af min lavindkomstregistrerede mor og hvad gør pigen efter festen, hun fortæller jo lige mor hvordan det lånte bestik skal vaskes op og eller kigger hun på mig der er ved at sætte alle møbler på plads igen og siger “er det tungt”?
Hun fik en børneopsparing da hun var 18 år og fordi de var investeret i aktier fik hun lidt mindre udbetalt end mig da jeg fik min for 8 år siden. Derfor siger hun lige så flabet til mine forældre “når i har gamblet med MINE penge må i sQ også hoste op og fylde i igen” og så måtte begge forældre pænt hoste op med lidt. Opsparingen var altså stadig på 8.000 kr !
Sidste eksempel er hendes kæreste. Jeg håbede hun ville finde en kæreste der kunne få hende ned på jorden igen. Men nej, hun fandt en der også mener penge bare kommer og verden nok skal ordne sig efter deres regler. Hun har sagt til mig at “jeg glæder mig til F får penge igen, så er han altid så gavmild, så vil jeg have bla bla bla bla”..

Hvorfor får jeg ingenting? Er det fordi jeg ikke er god nok? fordi jeg ikke fik 10 taller og fordi det ikke var værd at blære sig med en der kun fik 6 og 7 taller?
Jeg kan simpelthen ikke se hvorfor der skal være så stor forskel? Og når man endelig får så meget hvordan kan man så være sådan?

Jeg er simpelthen så ked af det. Føler mig på ingen måde god nok overfor dem og føler jeg virkelig er utilstrækkelig. Og nej, det er ikke en mulighed at snakke med dem, for det har jeg gjort tusinde gange. Både i terapi og undenfor..