-
Indlæg
-
Vi har jo haft besøg af mine svigerforældre hele weekenden. De er dejlige og jeg holder meget af dem. Min svigerfar er min mands adoptivfar og han kom ind i min mands liv da han var 5 år gammel. Dvs. min svigerfar har aldrig været forælder til helt små børn. Hver gang de er her sker der det samme. Min svigerfar mener jeg er en totalt pylre mor. Han nægter at forstå at pigerne er født 8, næsten 9 uger før tid og at især jeg er stærkt præget af deres lange indlæggelse med kuvøse, ilt, operation og alt mulig andet oven i hinanden stadigvæk og at manden og jeg er ret godt inde i for tidligt fødte børns problemer. Min svigerfar nægter ganske enkelt at tro på at det er rigtigt. Feks. nægter han at tro på at når pigerne skriger om aftnen så er det fordi de er overstimulerede og ikke kan finde ro. Han mener bare de er skruphysteriske. Han kan ikke forstå at det faktisk er et stort problem når de har været sammen med mange mennesker for de kan ikke altid kapere alle de lyde og indtryk. Han mener bare jeg pylrer. Han kan heller ikke forstå hvorfor vi skulle være indlagt så længe i sin tid og at det er noget som kan give pigerne problemer frem over. Han kan heller ikke forstå at mødre/forældre hele tiden holder øje med små børn for han mener de har godt af en stor friheds grad. Han kan heller ikke forstå at der faktisk er begrænsninger for hvad de må ganske enkelt fordi de ikke kan holde til alting – det ved vi som forældre af ren og skær erfaring.
Jeg er så træt af det og jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare ham det. Han belærte mig seriøst her i weekenden om at der jo altid er født børn før tid og de har jo klaret sig fint. Han nægter at tro på at man tidligere ikke kunne redde for tidligt fødte børn. Og jeg bliver så skide ked af det hver gang. Nogle som har ideer til hvordan jeg kan få ind i knolden på min søde svigerfar at nej jeg pylrer ikke, jeg tager bare hensyn til pigernes problemer.
Knus
LMC
Kære LMC.
Først viljeg lige sige: Det hedder ike pylre mor, det hedder kærlig mor fuld af omsorg og indsigt!
Min datter er også født for tidligt, dog “kun” 5 uger, men jeg kan kun alt for godt sætte mig ind i hvor vanvittigt hårdt det må have været for dig med en lang indlæggelse. Det er så ubeskriveligt hårdt at se det man holder aller kærest i livet ligge der med slanger og være så ubeskyttet og forsvarsløs og det eneste man finder fornuftigt at gøre at at samle den lille op og beskytte den mod alt det grimme, gøre alt godt igen…
Den følelse tror jeg aldrig helt man glemmer og jeg tror heller aldrig helt den forsvinder. Det sidder så dybt i os som mødre og det er FARLIGT at presse en mor, der i forvejen føler sig presset, det kan du godt hilse ham fra mig og sige.
Min egen svigermor mener også jeg er en pylre mor, ja det er der vist en del der gør, men helt ærligt det er sgu deres problem og du lyder til at have en noget bedre selvkontrol på det punkt end mig, for jeg bliver sgu ond hvis de presser mig for meget. Det er mit barn og jegved bedre end nogen anden hvad der er bedst for hende.
Jeg synes virkelig du skalsætte hårdt mod hårdt næste gang i ses og forklare ham at du ikke vilhører pådet EN eneste hang mere. Det er så vigtigt du for meldt ud ellers ender det med du misterlysten til at se ham og det går jo ud over alle, også ham selv. Du må fortælle ham at det slet ikke står til diskussion, sådan forgår det bare med dine børn og hans mening er ikke interessant. Jeg ved godt at det lyder hårdt, men tror det er meget vigtigt for jer at få klare linjer. Fortæl ham at får du brug fr gode råd, skal du nok spørge ham, men hvis ikke du gør det, må han holde sin mening for sig selv.
Det er frygteligt at føle sig kritiseret som mor,det er jodet job man ønsker at være aller bedst til… Du må få din mand til at hjælpedig med at få det forklaret så der ingen tvivl er om rollerne bagefter.
Du har helt ret i at fortidligt fødte er meget præget af det. Blandt andet det med at have svært ved at filtrere oplevelser, så de bliver meget over stimuleret tilsidst og derfor meget kede af det… Det skal der selvfølgelig tages hensyn til og det skal han bare acceptere.
Du er en super god mor, tvivl aldrig på det. DU alene ved hvad der er bedst, det kan du simpelthen mærke.
Hej LMC.
Det er da helt klart din svigerfar der har et problem i det her sammenhæng og ikke dig. Han må være så voksen han kán forstå, at det har været hårdt for dig- det er altid hårdt når ens barn/børn har det svært- min søn havde selv en svært start på livet. Men jeg er overbevist om at du er SUPER mor og gør det så godt for dem som du kan. Jeg synes du bør fortælle ham at du faktisk virkelig bliver ked af det når han siger sådan noget. Mange gange held og lykke med dine tvillinger..det lyder som om at han virkelig har et problem… snak med din mand om det, og prøv at få ham til at snakke med din svigerfar.. det kan ikke passe at han skal såre dig sådan og få det til at se ud som om at du er en løgner og at han bare har styr på alt og sådan…
Prøv at få din mand eller svigermor til at snakke med ham.. det kan være at det hjælper…
ville nok oss sige til ham, at det er synd at han ikk tror på det, for sådan er det bare. basta!…håber at du finder ud af det!.. det kan ikk være rigtigt at du ikke skal have det godt når han kommer og nedgør dig :/
Kram til dig
Jeg synes tit den lidt ældre generation har svært ved at ændre mening, lige meget hvor lidt/meget de ved har de deres standpunkt.
Du har gjort det rigtige ved at forklare om hvordan sammenhængen er, spørgsmålet er om han nogensinde vil give sig og ændre sin holdning?Hvad med din mand, støtter han dig op når du har disse samtaler med svigerfar?
Knus
Måske vil det virke at fagpersoner, en video, papirer vil få ham til at indse, at det du gør er det rigtige. Måske vil han altid tro på sit.
Det vigtigste er dog, at du ved, at det du gør er det rigtige.
Og bliver du træt af, at høre på ham så sig : Jeg ved godt du har din opfattelse af hvordan, vi burde gøre og hvad der er bedst for børnene.
Men det er vores børn, Og vi har valgt at efterleve de råd, som vi tror på og som al viden p.t. peger på er det bedste for vores børn. Det ønsker jeg at du respektere. Og så gider jeg ikke diskutere det mere.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.