-
Indlæg
-
Ja det skal jeg nemlig. Dennis og jeg er blevet enige om, at vi simpelthen ikke kan bo sammen mere. Vi har talt stille og rolig om det, og faktisk rigtig godt om det, at det er den bedste løsning, for at Emilia kan få de optimale forældre.
Han er så taget ud til sine forældre at bo, hvor så mig og Emilia skal bo her, indtil huset er solgt. Så skal vi hver finde en lejlighed.
Så der ligger en masse arbejde forude….Tusind tak for de søde ord allesammen. Efter at jeg skrev indlægget igår, kokm Dennis ved midnatstid pludselig ind af døren, virkelig ked af det. Han ville gøre alt for at vi kunne være sammen igen, og fortalte hvor meget han elskede mig osv. Men jeg måtte desværre melde ud, at jeg ikke kunne sige det samme. Nu har vi givet forholder så mange chancer indenfor det sidste 1½ år, at jeg bare ikke kan finde gnisten til at forsætte længere. Jeg er helt afklaret med, at jeg nu skal til at være enlig mor og hvad der dertil tilhøre
Jeg glæder mig til at kunne komme videre med mit liv og være glad og have overskud igen.Ja det gør mig da ondt at høre…
Men det er da kun godt, hvis i kan gå fra hinanden som gode venner og snakke sammen..
det er jeres datter som kommer først, og det glemmer mange forældre når de skal skilles!!Knus Fra Nanna
Kunne det være en idé med noget parterapi? Det ville da være SKØNT hvis I kunne finde ud af at have et liv sammen som partnere alligevel. Selvom alt håb føles væk, så kan det være rart at få talt ud sammen med en tredje person som er professionel og kan se dynamikkerne på en lidt anden måde, end én selv.
Alt muligt held og lykke, og jeg håber at uanset hvad der sker, at det kommer til at gå fredeligt og trygt for sig, så Emilia ikke bliver alt for påvirket af det, der skal ske.
Pøjpøj fra mig 🙂
20369 Indlæguhh skilsmisser er altid tridste. ender dig noget styrke til at klare flytning og alt det der følger. trøste krammer her fra. håber din mand bliver i bedre humør igen, nu når han er ked..
kan godt forstå du ikke vil mere hvis gnisten ikke er der.. så lever man på en løgn og det er endnu hårde for jeres barn.. Og hellere at i skilles som venner end i prøver igen og så ender det med i hader (Nok et lidt stærkt ord) hinanden og det er endnu værre for jeres fælles fremtid hver for sig..
Men håber du kommer godt igennem det og held og lykke med alt!Det er desværre den slags ting der sker, men man overlever trods alt!
-Kender din situation ganske udemærket da jeg selv er blevet separeret for nogle måneder siden efter 10 år sammen med kaspers far. Vi er også stadig gode venner og taler sammen dagligt, men der er alligevel nogle ting og situationer hen ad vejen der ikke helt er/bliver som vi håbede og regnede med.
Selvom man er enige (?) om beslutningen og du er helt afklaret med det vil der med garanti komme nogle svære stunder hvor det hele syntes helt håbløst, både psykisk og alt det rent praktiske.
Hvis du sku have lyst og brug for en “lidelses-fælle” skal du være velkommen til at tilføje mig på msn: lat_tie@hotmail.comdet er altid svært at skilles men det er bedere end børnene skal leve midt i et dårligt ægteskab
det lyder til at du er meget afklaret med det hele og sådan…
Så er sikker på at det er en god beslutning i har fundet.. 🙂 og dejligt at I har ku snakke stille og roligt om det hele.. 🙂Det er da trist at det skulle gå sådan, men godt at i fik det ordnet stille og roligt!!! Held og lykke til jer!!!
Kram Mulle 20+4
Det er jeg ked af og høre!!! 🙁
Men det er da dejligt at i kan snakke sammen som voksne mennesker:-P
Knusser
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.