Fora Debat Jeg vil være bedre!!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5379660
    Wendla
    2296 Indlæg

    Ja sådan tænker jeg HVER gang Sofie er hos hendes far.. Tænker at når hun kommer hjem, så skal jeg bare være en endnu bedre mor, end jeg nogensinde har været! Hvad er det lige jeg forlanger af mig selv?? Jeg ved det seriøst ikke!! Jeg flytter rundt på hendes legetøj, så hun bedre kan få fat på det, laver planer for hvad vi skal af hyggelige ting, når hun kommer hjem, køber nyt tøj til hende, og nogen gange legetøj.. Men det bliver jeg jo ikke en bedre mor af, gør jeg?? Når jeg er sammen med hende, føler jeg mig ikke som en dårlig mor, for ved at jeg laver alt det jeg kan med hende, og bare hendes grin og glade sind, viser mig at jeg faktisk gør det godt nok.. Men hvorfor så den trang til HELE tiden at blive bedre?? Lige nu tænker jeg:

    “Vi må da kunne tage et eller andet sted hen med hende?” Men når jeg tænker over det, så har hun lige været ved hendes far, for en uges tid siden var vi i Jumboland, på torsdag skal vi i Fårup sommerland og på onsdag kommer hendes to bedster og besøger hende.. Så måske skulle jeg slå lidt koldt vand i blodet.. Vi laver jo meget med hende, hvorfor er det at jeg ikke selv kan se det?? Hvorfor kan jeg ikke acceptere inde i mit hoved, at hun er lige så glad for de stunder, hvor vi bare kilder hende på sofaen, tegner en tegning, bager boller, går en tur i regnvejret og hopper i vandpytter… Hvorfor i alverden kan jeg ikke bare sige til mig selv, at jeg ikke hele tiden skal gøre det bedre, vildere og alt det der.. Ja undskyld det blev så roddet.. Skal se om jeg ikke kan gøre det bedre næste gang.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.