Jeres by…

@Frk.Brandt wrote:

Jeg er født og opvokset i Randers, men for ca 4 år siden blev jeg nød til at “flygte” fra byen af, da jeg gik fra Zenia’s bio far. Han kunne ikk lade mig være i fred. Der var ikk meget hjælp at hente hos Randers politi, selvom om jeg dagligt fik trusler, blev forfulgt og var på krisecenter. Det eneste jeg fik afvide var, at kvinder der gik fra deres voldige mænd, gik som regel tilbage til dem efter 14 dage og det vil de ikk spilde deres ressourcer på, men de skulle nok skrive en rapport om at jeg havde været der 😯

Uden at kende nogle der flyttede jeg til Viborg og fik hemmelig adr., nr., osv., i troen om at vi så kunne være i fred. Men… Så var der et tlf selvskab der lige syntes at de skulle sælge mit nr til de gule sider og så var freden forbi så vi måtte flytte endnu en gang.

Først efter ca 1 år blev det virkeligt for meget. En dag han skulle ha Zenia på samvær (vi havde en fastlagt samværsaftale hos stats amtet), stod han med hende på armen og råbte og skreg af os, spyttede efter os, truede os med det ene og andet og fik lavet buler i vores bil så vi bare blev nød til at køre fra hende uden at få sagt farvel. jeg havde det så dårligt med at bare aflevere hende der og så køre uden at sige farvel. Vi vidste at Randers politi ikk vil gøre noget så vi prøvede forhåbningsfulde politiet i Viborg og fik endelig et tilhold. Det skulle gælde i 5 år hvor kan ikk må kontakte eller forfølge os på nogen måde.
Men det er heller ikk blevet overholdt. Han har mødt A et par gange og har opsøgt mig, men det kunne politiet ikk gøre så meget ved sagde de for det var jo påstand mod påstand hvis vi ikk kunne bevise andet.
Og så er det at jeg tænker på hvad hulen et tilhold så skal bruges til?

Nu bor vi i en lille landsby mellem Viborg og Randers og har boet her i 2 år og samværet er blevet suspenderet.

Er så glad for at vi kom væk fra byen af men savner at ha min familie tæt på. Kommer stadig på besøg men altid med “et øje i nakken”.

Det der så bekymre mig nu er at André til August skal ind til militæret, så det vil sige at tøserne og mig skal være alene i 4 mdr, laaangt ude på bøh-landet, laaangt væk fra familien og venner. Er bare så bange for at han skal finde på at dukke op igen en dag hvis han finder ud af at jeg er alene hjemme.

Ellers er det en meget stille by vi bor i. De eneste “bøller” der er her ude er fårene. De har det med at stikke af fra deres “fængsel” og rende op på vores gårdsplads og sk*de. Ellers sker ikk det vilde her ude. Her føler jeg mig tryk ved at bo her og lade mine børn opvokse her (hvis det bare ikk lige havde været for ham)

hvor er det synd for jer, at i ikke kan føle jer trygge..