-
Indlæg
-
Kæreste Naddi
jeg bliver så ked når jeg læser din dagbog…føler virkelig med dig! og din lille familie! Jeg kan ikke kommentere i din dagbog, for af en eller anden grund virker det ikke..
Men jeg tænkte på om mit råd måske kunne hjælpe dig lidt:
Når jeg er trist og alt synes håbløst, sætter jeg mig ned og skriver en liste med alle de positive store og små ting jeg overhovedet kan finde på er i mit liv. Alt tæller med bare det at jeg stod op om morgenen, eller tog opvasken til venner, gode minder og begivenheder…det er nogengange svært at komme igang, men pludselig er det som om den del af hjernen som faktisk “kan” tænke positivt bliver lukket op igen… det er som om når man er rigtig rigtig ked at man helt mister evnen til at tænke gode glade eller positive tanker hvis man er ked af det over lang tid. Dette er ikke ment som kritik overhovedet, vil bare sikre mig at du ikke misforstår mig, for jeg vil ikke såre dig og jeg ved du er sårbar lige nug, men jeg mener at hvis man fokuserer rigtigt meget på at skrive listen med de positive ting i ens liv, er det som om, solen bryder igennem skyerne…og lyset får lettere ved at skinne igen… Sorgen får støtte/blive lidt mere afbalnceret inden i en, af nogle postive tanker som måske kan gøre livet lidt lettere at bære i svære tider. Og det gode ved denne liste er, at du kan kigge på den igen og igen og når du først får åbnet op for de positive tanker..som jeg ved du normalt er fuld af, vil du få flere og flere og du kan tilføje den til listen. det er dejligt at kunne tage sådan en liste frem når man kan mærke at sorgen er ved at sluge en og formørke alt…Du vil få mere overskud til at huske elias for det dejlige under han er og alt det gode han gav jer i sin korte tid, og samtidig føle dig beriget af det gode der også er i dit liv lige nu…men som sorgen på en måde skygger helt for i disse dage. Tænk hvis både alt det positve du har omkring dig i dit liv lige og alle de smukke minder du har om dit dejlige engle-barn kunne være fundamentet der bar sorgen for dig…mørket ville blive lidt lettere at bære søde.
Jeg ved du ikke kender mig, og jeg håber du vil se dette som et råd/forslag fra en medfølende person…..og jeg havde sådan brug for at skrive til dig, selvom jeg ikke kunne får din db til at virke
Kærlig hilsen Frayia20369 IndlægGisp…sidder helt med tåre i øjnene 😥 hvor er det bare smukt skrevet…Sender lige en venlig tanke til Nadja og familien
Knus Sara
Ej hvor var det et sødt indlæg!!! 🙂
Blev osse helt rørt… Tænker tit på Nadja og familien, og kan ikke forstå hvorfor det skulle overgå dem( eller nogen i det hele taget)..Varme tanker fra mig
Kunne ikke have skrevet det bedre selv.
Jeg har læst Naddis dagbog gennem tiden, og jeg må sige at jeg også har følt stor træng til at gøre et eller andet, skrive til hende, eller lige frem finde hende og bare give hende verdens størrste knus. Så hun kan mærke at vi føler med hende, tænker på hende, og ønsker hende alt det bedste.
Jeg ved der er mange der er der for hende lige nu, men alt det der er sket hende, er gået lige i hjertet her, både på mig og min familie. Jeg har grædt, da jeg læste hendes dagbog, og følt at jeg burde gøre noget, nu når jeg selv lige har fået ønkse barn nr 2. Det er så uretfærdigt det hele, og man er magtesløs.
Jeg håber inderligt at lykken må finde Naddis vej nu, HUN HAR FORTJENT DET!Kærligst Tine
det er lige så jeg får en klump i halsen ved at læse dette indlæg her…så smukt…og det kommer lige fra hjertet kan man hører….det må jeg nok sige,kun ikke ha skrevet det bedre selv….rigtig flot skrevet
Meget flot af dig at skrive dette indlæg… og det er meget smukt…
Sender posetive tanker til Nadja og hendes familie…Tusind tak for jeres søde ord. jeg er glad for at det er ok at skrive noget så følsomt og ja, fra hjertet herinde, det er dejligt! Tak skal I have. <3 Frayia
jeg fik helt tåre i øjne da jeg Læste nadja’s dagbog ,
jeg har ikke selv født et barn der kun levede så kort tid
men har tabt et barn og har det stadig hårdt
men nu er jeg så gravid igen , men sende posetive tanker til nadja , rene og sebastian og deres nærmeste familiejeg fik helt tåre i øjne da jeg Læste nadja’s dagbog ,
jeg har ikke selv født et barn der kun levede så kort tid
men har tabt et barn og har det stadig hårdt
men nu er jeg så gravid igen , men sende posetive tanker til nadja , rene og sebastian og deres nærmeste familieDet var virkelig en dejlig og sød tanke at skrive sådan et godt råd / forslag til Nadja og hendes kære.
Har læst hendes dagbog og svaret på den nogle gange, jeg er helt forfærdet og græder stadig når jeg tænker over hvad der er overkommet den familie af smerte gennem tiden 🙁Kære Nadja, Rene og ikke mindst Sebastian.
Igen ses her et eksempel på hvor meget jeres tragedie røre vore hjerter, jeg håber at tiden vil bringe jer lykke og glæde på jeres vej, selvom det er hårdt og uretfærdigt, syntes jeg i klare det flot.
Det gør ondt, det ved jeg desværre, men jeg ved os at tiden en dag vil læge en del af jeres sår og give jer muligheden for at leve med Elias i hjerte og sind uden sorg og svind…De varmeste hilsner en der tænker på jer hver dag og stadig tænder lys for smukke Elias og hans kære.
Mange tak for indlægget her – Det betyder virkelig meget for mig, og også for Rene. Sebastian er desværre for lille til at forstå at folk støtter ham på den her måde, men jeg er sikker på at han vil blive glad for det senere, ligesom han lige nu er glad for det postkort, og de gaver han har fået.
Vi prøver oprigtigt at tænke på de gode ting, og dagene er ikke kun sorte, der er også lyspunkter i dem, som vi skatter meget, og trøster os meget ved. Vi ved også at med tiden bliver det bedre, og håber at den tid snart kommer, men indtil da tror jeg vi er nød til at være i sorgen.
Jeg er bange for at hvis jeg ikke udlever den nu, så vil det samle sig, og med tiden blive til noget der er meget grimmere – Selv om det er svært at forestille sig at det kan blive værre. Jeg er simpelthen nød til at gøre det der er rigtigt for mig, og være i sorgen når den er her – Og ikke skubbe den væk, og ende som en nedbrudt kvinde for altid, så vil jeg hellere bære min sorg nu, og naturligt komme til det sted hvor Elias vil være mit lys, og ikke mit mørke – Hvis I forstår?
Jeg takker MANGE gange for alle de søde breve, mail, og indlæg der er – Stop ENDEELIG IKKE med at sende dem, for hver eneste får mig til at smile, og hjælper mig til at holde humøret oppe.
– Og selv om en måned normalt er lang tid, så er det det altså ikke når man sørger over sit barn!Hvis I kan finde overskud til det, vil det glæde mig hvis I også vil sende Bettina23, som lige har mistet sin datter en venlig tanke, eller en sød pm. Jeg ved hvor meget jeg har trøstet og varmet mig ved mine, og selv om jeg ikke kender hende, vil jeg håbe at I også vil prøve at opmundre hende!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.