Kampen slut.(graviditeter)

Ved ikke om nogen kan huske min historie, er jo ikke så aktiv her inde.

Men her kommer lige lidt forhistorie.

Som 18 årig blev jeg gravid med Malthe uplanlagt, men valgte at beholde da vi var enig om at vi godt kunne klare det. Da Malthe er 5-6 måneder bliver vi enig om at vi vil have vores børn tæt på hinanden, og starter derfor projekt baby 2. Vi regner med at det er noget der måske tager 6 måneder før jeg er gravid, og alt jo går som det skal. Men sådan skal det ikke gå.

4 måneder efter er jeg gravid, og vi bliver meget glade. Men glæden vare ikke længe, da jeg er 8 uger henne midste jeg. Vi bliver dog ening om at der nok har være noget galt med babyen. Men det skal vise sig at det er noget helt andet der er galt.

Jeg midste 4 gange på lidt under 1½ år, før lægen griber ind. Vi bliver sendt vidre i systemet, hvor de finder ud af jeg har en genfejl der gør det svært at få børn. Vi midster så 2 gane mere inden vi bliver sendt vidre til Riget hvor vi bliver tilknyttet HAB. Men da der er lang ventetid bliver jeg gravid igen, og når denne gang til uge 11, og vi tror at nu er alt godt. Men nej, til scanningen er babyen død. Jeg abotere 2 dage sener.

Vi begynder at snakke omkring hvad muligheder vi har for at få børn på anden vis, men desværre skal man være 25 for at adopter, og det er der jo mange år til jeg bliver, og Malthe bliver jo ikke mindre. Vi bliver enig om at prøve 2 år mere inden vi opgiver kampen. Vi kommer til over på riget og bliver undersøgt. Det viser sig så at jeg også har nogle vævstyper der gør at jeg er ekster dispunert for gentagende abort. Jubiii, nu kan det da snart ikke blive værre. Vores verden bryder sammen, da vi jo så ikke skal regne med flere børn naturlig.

Desværre er jeg blevet gravid i mellemtiden, og vi “går” bare og venter på jeg skal begynde at bløde. Vi har jo prøvet det så mange gange før, at vi er holdt op med at glæde os.

Men denne gang skal være anderledes, jeg begynder ikke at bløde. Så går jeg med tankerne omkring at babyen måske er død igen. Jeg bliver scannet da jeg er 5+? der er ikke liv endnu. I 6+? kan vi se hjerteblink men der er ikke rigtig andet at se, 8+? kan vi se en lille baby der er begyndt at få arme. Babyen lever stadig, men jeg tør stadig ikke tror på det. Vi bliver indkaldt til NF i 12+? hvor babyen er blevet stor og der er masse liv der inde, den hopper rundt. Vi tog så til kønsscanning den 10 december og der var stadig meget liv. Nu er jeg så 15+5 i dag og babyen lever stadig, har mærket de første spark.

Så piger mirakler sker, og Malthe skal have en lillesøster sidst i maj.