Man sidder lige så stille tilbagelænet i stolen, og mærker den lille sparke til alle sider, vende sig og ja, bare tumle rundt.
– Det hele føles så uvirkeligt.
For 23 uger siden gik jeg sådan og håbede på, at der ville komme to streger på testen, og syntes bare tiden gik så uendeligt langsomt.
Nu er jeg 22+1 henne, og kan slet ikke forstå, hvor tiden er fløjet hen.
Kan heller ikke rigtig få printet ind i mit lille hovedet at om ca 18 uger, har jeg min lille dreng i armene.
– Syntes det hele sker ved siden af mig idag. Går i min helt egen lykkerus og kan mærke at min kærlighed til den lille gut der vokser sig stor og stærk inde i maven, vokse.
Samt det når jeg lige får øje på mit spejlbillede, at min mave vokser, og at der ligger et individ derinde, som om nogen år render rundt og siger mor.
Ih altså, ved slet ikke hvor jeg egentlig vil hen med dette indlæg.
Men gud, hvor er jeg lykkelig og kan ikke vente til min lille prins kommer ud til sin mor og far. 🙂 Selvom der går noget tid endnu.
Kender i følelsen ? <3
Mange varme knus, Katja 22+1 med sit ønskebarn <3