Hej piger…
Har bare brug for lidt luft, for at få lidt ud af systemet…
Da jeg ventede Kristian, fandt jeg jo først ud af det i 7. måned.. dengang havde jeg en kæreste som selv havde to små børn.. han var 27 og jeg 17. Han var ikke far til barnet. Da jeg får nyheden om at jeg venter kristian, er jeg selvfølgelig ked og lidt i chok… får fortalt det til min daværende kæreste som lover at være der for mig og beroliger mig med at det hele nok skal gå og han altid ville være der for mig…
det levede jeg højt på en lille uge, så tog han hjem til aalborg og jeg hørte aldrig fra ham igen… jag var så knust… og har virkelig prøvet at glemme det og skubbe det væk, for den følelse kan jeg slet ikk beskrive..
jeg er kommet videre, og er jo sammen med Johnny nu, som jo er far til Kristian (og de to andre) . og jeg elsker ham overalt på jorden og vil ikke bytte ham for noget…
men så sidder jeg nu på facebook og så kommer der et brev, fra M .. jeg kan slet ikk overskue det… sidder bare med en rigtig træls følelse, har bare lyst til at gå amok på ham, og alligevel ikke… jamen det er bare så åååh … havde bare slet ikk lyst til at skulle sidde med den her følelse…
Hvad gør jeg ved det?? skal jeg “råbe” af ham i en mail.. eller skal jeg bare lade som ingen ting… ved godt det lyder tåbeligt… 🙁
knus