Krise i forholdet – Hvor er det bare synd.

Det er ikke mig som har krise i forholdet, det er min veninde. Hun ringede i morges for at høre om jeg vidste hvor hendes kæreste var (Han var taget i byen hvilket hun godt vidste men han var ikke kommet hjem kl. halv otte) – Det vidste jeg desværre ikke. Skriver så med hende lidt senere, at han åbenbart havde sovet hos hans eks, det er ikke første gang det er sket, så denne gang her blev hun så ked af det og sur for hun troede ikke han ville gøre det igen.
Det skal lige siges at min veninde og hendes kæreste har en søn sammen på lidt over halvandet år.
Jeg skriver så til min veninde, at han er en idiot og at hun bare kan tage Mikkel (sønnen) og bilen og køre herover til os. Det gør hun så, og vi sidder og snakker og Mikkel leger.
Lidt senere kører vi på mac en tur for at hun kan hygge sig lidt.
Hun siger at det er slut nu, men det ved kæresten ikke endnu. Hun får snakket med hendes mor og de får lov til at komme derhjem og sove. Vi beslutter os at køre fra mac af og hjem til deres hus efter tøj til Mikkel og hende selv. Han er så derhjemme, men de siger ikke noget til hinanden overhovedet. Vi kører igen og nu er hun så kørt hjem til hendes mor.
Synes det er så synd for hende, helt ærligt han fylder snart 30 – Hvorfor er han bare ikke voksen nok?
Jeg har så lovet at tage Mikkel tirsdag så hun kan komme på kommunen og få ny lejlighed og dagpleje til Mikkel.
Jeg har også sagt at de sagtens kan bo her lidt og vi vil hjælpe alt det vi kan. Nu har hun så lige skrevet at hun takker for alt min støtte, det vil hun aldrig glemme mig for.
Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her, men har bare så ondt af min veninde og hendes søn.

Det blev nok lidt rodet, men synes lige jeg ville ud med det…