Mænd med børn.

Jeg kom til at tænke på, hvis I nu mødte en mand som havde børn fra tidligere forhold, ville det så afskrække jer fra at være sammen med ham/indlede noget med ham, hvis han ingen kontakt havde til børnene?

Jeg mener – vi ved jo at flere af vores fædre herinde har begrænset/ingen kontakt med børnene – og der er jo et hav af undskyldninger.
Og hvis man sidder der i byen, kan han jo sige ‘hvad som helst’: “Moderen er sindsyg”, “Hun vil ikke have mig med i det”, “Jeg var for ung”, etc.

Jeg har en veninde som venter barn med en der har to børn, med to forskellige, og som ingen kontakt har til dem. Jeg har en anden veninde som er kærester med en, som har en søn han ikke har kontakt til. Og jeg kan ikke undgå at tænke på hendes vegne, at hvis det blev seriøst, og de fik barn – om hun ville gøre det uden at tænke over, om hun fik samme tur som den tidligere mor? og om hun vil sætte barn i verden med “sådan en fyr”, velvidende om hans tidligere manglende interesse for sit barn?

Ja, grundet de ovenstående veninder er jeg altså kommet frem til at jeg ALDRIG ku’ være sammen med en som havde børn han ikke havde kontakt med. Og det var uanset hvor sød og rar han var overfor Mikas! Men én som ikke kan ta’ det ansvar, er ikke noget for mig – og det er UANSET omstændighederne.

Men hvad med dig?