hmm.. ja nu skal jeg passe på at det her ikke kommer til at lyde forkert..
nogle gange får jeg en dårlig samvittighedsfølelse over for wictor.. ved ikke hvorfor for han har skam alt hvad han kunne tænke sig, både sin mor og far som giver ham masser af kærlighed og venner og familie der også giver ham det, og alle de praktiske ting og legetøj, og alt vores tid går stortset på at lege og snakke med ham, men alligevel så får jeg dårlig samvittighed når jeg tænker på ham.. har nogle af jer andre prøvet det?
jeg vil jo bare ha at min søn skal ha det godt og være glad men nogle gange er jeg bare bange for at jeg ikke er god nok til ham…. 😥