Fora Debat Mandagsdilemma – salg af (brugte) ting!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5452299
    LilleLuna
    744 Indlæg

    Hej piger,

    håber I har lyst til en lille mandagsdebat 🙂

    Tråden her udspringer fra 2 scenarier, jeg var vidne til i en Facebookgruppe, hvor man kan købe og sælge nyt og brugt til børn (tøj & udstyr).

    Første optrin:
    En ung kvinde har en helt ny heldragt til salg – den er ret billig og flere byder på den. Pludselig melder kvindens svigerinde sig på banen og begynder at svine hende til for at sælge tøj, som hun få uger før har fået i barselsgave og sagt pænt tak for.

    Har man fri råderet over ting, man har fået i gave, eller bør man tage hensyn til giveren (som jo i dette tilfælde var medlem af gruppen, og ikke kunne undgå at lægge mærke til salget)?

    Andet optrin:
    En kvinde har budt på en tøjpakke med gode mærker i – hun har skambudt den og sælger (som er en bekendt af køberen, dette fremgår tydeligt) er til sidst gået med til at sælge den forholdsvist billigt, sikker pga relationen. Kort tid efter sætter køberen den til salg på ny, denne gang med en pris på det dobbelte af hvad hun selv gav. Sælger skriver til hende, at det var lidt af en finte – hun svarer, at hun har ret til at gøre med det, hvad hun vil.

    Er det i orden at presse folk i pris og skrive til dem, at man ikke vil give mere end X antal kroner, da varen jo er brugt – kun for at sælge det videre meget dyrere?

    :blomst:

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.