Mangler et rigtig godt Råd.

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte. Men jeg var i kbh i sidste uge onsdag, torsdag og fredag. Jeg havde så en rigtig god venide til at passe mine børn + x kæresten.

Min ældste søn Nicholai som er 6 år. Han bliver taget op og tisse ca. ved halv 11 tiden hver aften. For at undgå at han tisser i sengen.

Problemet er så at min veninde fortæller mig at min x kæreste han har taget Nicholai op for at få ham til at tisse. Hvor efter Nicholai bliver ved med at sige at han ikke kan tisse. Og det min veninde overhøre er at Nicholai bliver sur og siger en masse ting. Bl.a. at min x kæreste er dum og en masse andre ting. Alt det her stå på i ca. 3 kvarter. Hvor min x kæreste tvinger Nicholai til at sidde på toilettet.

x kæresten siger så til Nicholai at hvis han tisser i sengen så skal han ikke komme ind til ham og sove. Og dagen efter nævner x kæreste så overfor Nicholai at han har skiftet sengetøj på han seng. Og den måde som han siger det på. Var at Nicholai nærmest skulle være taknemlig ved at han havde skiftet hans sengetøj. Det skal så lige siges at min veninde fortælle at hvis hun ikke havde været til stede havde han fortsat med at holde ham fast på toilettet. Men fordi hun var der valgte han at lade være. Og det er hans egne ord.

Jeg blev simpelhen så ked af det da min veninde fortæller mig det. og det er helt sikkert at jeg vælger at konfrontere ham med det.

Mit spørgsmål er så kan man difinere det til ” Vandrygt ” af et barn. Når man vælger at behandle et barn på den måde. Det skal lige siges at det er ikke den første episode hvor han ikke har behandlet Nicholai ok.

Hvordan pokker kan man behandle et barn på den måde. jeg er fuldstændig mundlam. 🙁