-
Indlæg
-
Jeg er en pige på 20 med min kæreste på 24 som jeg har haft i 2 år.. jeg er blevet gravid og ønsker at beholde barnet men tror ikke min kæreste vil, eller han ved det vist ikke rigtig endnu.. det gør mig bare så forvirret oveni hovedet.. jeg vil beholde det 🙁 meen vil jo helst ha ham med i det.. men vil heller ik tvinge ham til at være far 🙁 og vil heller ik miste ham,, var ik meningen vi sku ha barn nu men nu er jeg altså gravid og vil ikke ha abort:(:( nogen gode råd.. ?
For det første glemmer kvinder tit at en graviditet for manden er ufattelig abstrakt. Deres kæreste kommer og vifter med en lille dims med to streger på – ok, hvad så? De kan jo ikke mærke eller se en forandring endnu! Det eneste de kan se er de to streger, der for dem, lige så godt kunne være to streger på et stykke A4 ark.
En mand hverken føler, ser eller oplever en graviditet som en kvinde. Han har ikke den samme fornemmelse overfor barnet og ikke den samme “connection” til barnet.
Derfor kan det også være sværere for en mand end en kvinde at tage beslutningen om at beholde et barn. For hvad er det præcist han går ind til? For en kvinde er det jo noget der gror inde i hende, hun mærker jo forandringerne hver dag – det gør manden altså ikke.
Giv ham lidt tid. Han skal også have ro og plads til at tænke ligesom du selv skal – hvis du plager ham risikere du at skubbe ham længere væk og måske endda forsvinder hans ønske om at beholde barnet fordi han føler et enormt pres.
vi har snakket lidt om det men virker bare som om han undgår det og ikke rigtig vil snakke om det men ja det vokser og gror inde i min mave og lyder åndsvagt men elsker det allerede og vil ikke slå det ihjel, har fået en abort engang da jeg var 17 og vil jeg ikke ha igen, mindsker også mine chancer for at blive gravid igen og hvis jeg får abort nu og aldrig kan få børn igen tilgiver jeg hverken ham eller mig selv.. føler mig også klar til det barn men vil bar så inderligt gerne ha han føler det samme som mig, klart han skal ha tid og tænke i men jeg har nok et eller andet sted allerede besluttet mig.. men han kan heller ikke mærke det på samme måde som mig, ikke ham det vokser indeni.. tror bar han er bange for at miste sit liv på en måde men livet går jo ikke i stå fordi man får et lille barn, nogen siger faktisk det først begynder efter man får børn… er bar så ked af det og skuffet over han reagere som han gør 🙁 vi burde da sagtens kunne få det til at lykkes.. men han er bange for økonomi, og at vi ikke har uddannelser endnu men vi har begge indtægt og studie kan man jo få sat på standby samt man får en masse hjælp og støtte.. 🙁
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.