Jeg har min brudekjole til at hænge inde i klædeskabet. Og den hænger egentlig bare og griner af mig, og minder mig om et af mit livs største dumheder. Og der skal den bare ikke blive ved med at hænge! 😕
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved den! 😕 Jeg har ikke lyst til bare at skille mig af med den, for den er specielt designet til og af mig.
Den kan ikke bare lige sælges, da der står et vers på den og sløret med runer, så det er ikke lige alle og enhver der kan bruge den. Kort sagt er den lidt noget specielt, selvom den ikke kan bruges til en skid, som den er nu..!
Hvad søren gør jeg med den!? Jeg ved ikke om der er nogen grund til den bliver gemt til Cille, for jeg tror ikke hun skal konfirmeres (jeg opdrager hende altså ikke kristent!)…
Skulle jeg få flere børn, skal den bestemt ikke syes om til dåbskjole – delvist fordi jeg ikke håbder de skal døbes, og delvist fordi den ikke har noget at gøre med den kommende far så!
Nogen der har gode ideer? Den er lavet i råhvidt/brækket hvidt fed “groft” silke…