Fora Fødsel Min fødselsoplevelse.!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5371816
    Sabcaro
    1 Indlæg

    Det skal lige siges at jeg havde termin d. 12/10-07

    Min fødsel startede ved at jeg vågnede torsdag d.11/10-07 kl.6 om morgenene og havde plukveer. Min veninde havde sovet hos mig, for bare tanken om at være alene når min kæreste tog på arbejde gjorde mig lidt nervøs. Min kæreste tog så på arbejde og jeg ringer ind til FG for at høre hvordan og hvorledes jeg skulle forholde mig med veerne.
    JM jeg snakkede med sagde at jeg skulle komme ind og få et tjek for en sikkerheds skyld, så jeg måtte ringe til min kæreste på arbejdet og sige at han skulle komme hjem og hente mig og så kørte vi på Roskilde Amtsygehus. Vi var der lidt over 9 og jeg blev undersøgt og der var jeg 1cm åben (lang fra nok) der kom så en anden JM ind på den stue jeg var på og forklarede hvordan det ville komme til at gå når fødslen gik igang, min kæreste var meget glad for den måde JM forklarede det på, da vi var meget usikre på hvordan det forgik.
    Jeg fik sat en dims på maven som målte mine veer og den lilles hjertelyd. Den havde jeg på i en times tid, for den ville ikke virke ordenligt i starten. Da JM kom for at fjerne den blev jeg spurgt om jeg ville hjem eller om jeg ville blive der inde, og jeg havde det bedst ved at få lov til at blive. Så vi blev flyttet over på afsnittet for “gravide og fødende”
    Jeg havde meget vand i kroppen de sidste 5 uger af min graviditet, men det var lige pludselig væk da jeg lå på min stue og havde veer. (meget mystisk) Da klokken var 17 gik jeg ind til JM’erne og sagde at jeg ikke ville være der inde mere, for mine veer var gået i stå så jeg kunne lige så godt tage hjem og få sovet lidt.
    Jeg blev bedt om at vente lidt for der var vagtskifte, så jeg gik tilbage på min stue og ventede. Kort tid efter kom min egen JM ind (hende jeg havde gået hos under hele graviditeten) og hun undersøgte mig, jeg havde kun åbnet mig halvanden cm, så gav hun mig en pille så jeg kunne få lidt søvn når vi kom hjem.
    Vi tager så hjem og mine veer begynder så småt at tage til igen, men jeg beslutter mig for at give det lidt tid, så jeg ligger mig på sofaen med hovedet på min kærestes lår, og falder så i søvn. Jeg får sovet halvanden time og vågner med mega mange veer. Jeg får kigget på mit ur og ser at klokken er 22:30 ligger mig ned igen og ser lidt tv imens veerne tager til. Ringer så til FG kl. 23 for der kan jeg ikke holde det ud mere, og bliver så spurgt om jeg kan vente med at komme ind til klokken var over midnat, for de havde meget travlt inde på FG. Jeg sagde så at det kunne jeg godt og vi køre så hjemmefra ved midnats tid og er inde på fødegangen 00:30
    jeg bliver undersøgt igen og er nu 3cm åben (hvor tager det dog lang tid)
    JM sagde at jeg nu var i aktiv fødsel og jeg fik så en stue, og min kæreste blev sat i en hård lænestol (stakkels ham) lidt efter fik jeg noget morfin så jeg kunne sove lidt mere men det skete så ikke, mens jeg lå med slemme veer sov min kæreste i lænestolen (snyd)
    Da klokken var 03:00 hev jeg i snoren efter JM for der gjorde det mega ondt, hun undersøgte mig og endelig var jeg 9cm åben. Jeg fik lov til at få lattergas som kunne tage lidt at smerten. JM hentede noget vand og brød til os for vi skulle have et eller andet da det godt kunne tage meget lang tid endnu. Veerne blev værre og værre og lidt mere værre, og inden jeg fik set mig om begyndte jeg at presse. Jeg lagde ikke engang mærke til det før at JM sagde at jeg skulle blive ved med at presse.
    Til sidst kunne jeg ikke klare det mere og kigger på min kæreste og siger til ham at jeg ikke kunne mere. Men lidt mere kunne jeg faktisk godt for under næste presvee gav jeg alt hvad jeg havde i mig og der kom hovedet og så pressede jeg igen og der kom kroppen. (endelig)
    Det tog 26 timer, hvilket jeg synes er meget lang tid.

    Nu er min datter 5mdr. gammel. Og hun er bare en englebasse 😀

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.