Min historie (lang)

Ja altså, ved ikke helt hvordan jeg skal begynde..

For halvandet år siden fandt jeg ud af at jeg havde Klamydia, og højst sandsynligt havde haft det er over seks måneder (jeg var dengang 16). Mine tanker kørte rundt i hovedet på mig, om jeg nu var blevet steril osv – det skal lige siges at jeg altid har ønsket, mere end noget andet, at få børn. Februar 08 fandt jeg så ud af at jeg var gravid, ikke planlagt. Men en lykke steg i mig, og faren til barnet var også glad for det, og tog det meget roligt, trods vores unge alder. Min mor reagerede også mere ller mindre positivt, sagde at hun ville være der for mig ligemeget hvad jeg valgte. Så jeg besluttede mig for at beholde det.. Og så startede helvede. MIn mor skiftede helt personlighed. Sagde jeg aldrig ville kunne klare barnet, at jeg skulle tænke på familien, at min svigerfamilie ville tage over osv osv. en dag kom min stedfar og hentede mig fra arbejde, han var helt hvid i hovedet og sad bare og stirrede på rattet i bilen. Han fortalte at min mor sad hjemme på gulvet og græd, hun ville ikke snakke eller røre sig. Da jeg kommer hjem forsøger jeg at snakke med hende om det – at jeg ved at jeg kan klare barnet, men ikke en abort. Da jeg har set en veninde gå psykisk ned over det.. Hun fortsætter med at råbe af mig, fortæller at jeg ødelægger familien. min storesøster sagde også at mit valg var helt forkert, og jeg skulle tænke på barnet istedet for hvad jeg ville. Da jeg var 8 uger henne fik jeg nok. Fik en tid til en abort. dagen før aborten skiver min far til mig at han er utrolig stolt af mit valg, at jeg vil få barnet fjernet, og få et liv, istedet for at ødelægge alt for mig selv. Hele turen op på sygehuset græder jeg. sygeplejerskerne stiller mig spørgsmål, men jeg græder bare.. og jeg har grædt siden..
Det gør så ondt. min dårlige samvittighed ødelægger alt. Jeg tænker på det barn hver evig eneste dag. Jeg slog en del af mig selv ihjel den dag. det ved jeg .. Og .. det eneste bare lidt positive der kommer frem i mit hoved er at få et barn. Jeg har snakket med en masse forskellige om det, og.. nu er kæresten og jeg altså gået igang med projekt baby. det gjorde vi i sep 08 – dog uden held endnu 🙁 det skal lige siges at jeg snart er 18.

Vil bare høre om nogen har prøvet noget lignene det samme?
hvis ja, har i så fået barn nu?
hvordan kom i videre?