Fora Graviditet Min historie ( meget langt )
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5361919
    Mulle13
    1222 Indlæg

    Hej Piger 🙂

    Jeg vil lige fortælle min historie om min indlæggelse på Hvidovre Hospital, og opdater på indlægget ” En hilsen fra Mulle ” 🙂

    Fredag: Det startede med at jeg fik nogle ubehagelige smerter nede i underlivet, ved 16.00 tiden, hvorefter jeg så ringede til vagtlægen… Han bad mig straks om at kontakte fødegangen på Hvidovre hospital, for at få et tjek…
    Omkring kl. 17.00 Fik jeg så fat i fødegangen hvor jeg snakkede med en sød jordemoder, som spurgte lidt ind til hvordan og hvorledes jeg havde det, og hvor længe det havde stået på. Efter ca. 5 minutters samtale med jordemoderen, bad hun mig komme ind til et tjek, da hun ikke rigtig brød sig om at jeg havde de smerter, når jeg ikke var længere henne i min graviditet…
    Ved 19.00 tiden, kom jeg og kæresten så ud på fødegangen hvor jeg først skulle aflevere en urinprøve, og derefter fik kørt strimmel, og hørt hjertelyd på den lille… Jeg fik kørt strimmel i ca. 20 minutter, hvorefter jodemoderen kom ind og sagde at de var nød til at indlægge mig, med for mange stærke, uregelmæssige plukveer, jeg ikke selv kunne mærke… Jeg blev henvist til en seng på en stue, hvorefter en portør så ville hente mig og køre mig op på svanger afdelingen, hvor jeg så skulle ligge til observation natten over.
    Omkring kl. 20.30 blev jeg så hentet af portøren og kørt op på afsnit 422, hvorefter jeg blev mødt af en anden sød jordemoder som fortalte mig lidt om afdelingen osv. Inden jeg lagde mig til at sove…

    Lørdag: Jeg vågnede ved 7.00 tiden, ved at en jordemoder lige skulle lytte til baby, og høre hvordan atten var forløbet, og hvordan jeg ellers havde det. Hun spurgte også ind til om jeg på nuværende tidspunkt var bange for at føde, hvilket jeg selvfølgelig svarede ja til. Hun beroligede mig, og jeg faldt hurtigt i søvn igen… Ved 9.00 tiden vågnede jeg så igen, ved at den lille rumsterede rundt inde i maven, og fik så bestilt lidt morgenmad da jeg efterhånden var blevet lidt sulten…
    Ved 12.30 tiden var der så stuegang inde på vores stue, hvor lægen først mærkede mig på maven, og spurgte hvordan jeg nu havde det… Hun kunne mærke at min mave stadig var meget hård, og sagde så at jeg skulle blive endnu en nat, så de kunne få kørt en strimmel på mig, og evt. sende mig til en indvendig skanning senere på eftermiddagen…
    Kl. 15.55 kom jodemoderen så ind og kørte den aftalte strimmel på mig i ca. 30 min.
    Kl. 16.25 kom jordemoderen så ind igen og kiggede papiret igennem, og ville så lige kontakte lægen da hun stadig syntes at de var for hyppige, og stærke…
    Ved 20.00 tiden kom jeg så ned til den indvendige skanning, som viste at min livmoderhals var så lang som den skulle være, og baby havde det godt. Vi kunne se på skanningen at baby allerede ligger med hoved ned af, men har dog ikke sat sig fast endnu ( heldigvis ) Så kunne gå glad og tilfreds i seng. 😀

    Søndag: DEr skete ikke så meget søndag, udover at jeg til stuegang fik lov til at komme hjem på den betingelse at jeg lovede at slappe af og kun ordner det der er højest nødvendigt i hverdagen 😀
    Jeg skal dog stadig være opmærksom på plukveerne ved at føle på min mave engang imellem, da jeg ikke mærker dem ellers, og få jeg samme smerter som fredag, eller endnu værre skal jeg på fødegangen med det samme, da det kan sætte fødslen igang…

    Tak for jeres søde ord i indlæget ” En hilsen fra Mulle”

    Kram Mulle ( der skal slappe af 😉 )

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.