-
ForfatterIndlæg
-
26. oktober 2010 kl. 20:28 #5426961
Midden
23 IndlægHej allesammen..
Jeg ved ikke om der overhovedet er nogen som kan huske mig, da jeg siden jeg fødte min datter, ikke har været herinde ret meget.. :hammer:
Nu har jeg lige tænkt mig at tage mig lidt sammen og sætte mig ind i hvordan siden nu virker nu hvor den er blevet så moderne 😛
Men vil da lige starte med en lille “præsentation” af mig selv og en lille fortælling om alt det der er sket siden jeg var her sidst ..Jeg fødte vores lille datter d. 20. Marts i år.. Det var en nem og superskøn fødsel på 3.5 time, selvom jeg dog bristede en del og måtte syes i fuld narkose. Dette var hurtigt glemt da vi kom hjem og kunne starte på at være en lille familie, og det var/er intet mindre end fantastisk. Vores datter er nem og skøn og jeg er superlykkelig!
En måneds tid efter sker der så det at jeg får ret ondt i mit ben. Jeg kan ikke rigtig støtte på det, og det bliver varmt og rødt og hæver op til dobbelt størrelse. Jeg bliver langt om længe overtalt til at tage til vagtlægen, og bliver med det samme indlagt, med den besked at jeg nok har fået en blodprop!
Alvoren går ikke rigtig op for mig, og jeg er ret sikker på at jeg allerede kommer hjem igen næste dag.
Næste dag bliver jeg scannet og da lægen er færdig ser han alvorligt på mig og kan fortælle mig at jeg havde en meget stor blodprop i mit ben og hele vejen op i maven. Jeg måtte ikke komme ud af sengen og skulle forholde mig i fuldstændig i ro da jeg ikke måtte anstrenge mig.. Grunden til det er at proppen kunne rive sig løs og sætte sig på mine lunger. Hvis jeg skulle på toilettet var beskeden at jeg skulle ringe efter en sygeplejerske for jeg måtte ikke engang bruge kræfter på at presse. Denne besked var som at få en spand koldt vand smidt i hovedet og jeg var ufattelig bange for at jeg aldrig skulle se min lille familie igen!
De følgene dage var jeg meget syg og havde høj feber. Jeg kommer til gentofte sygehus hvor jeg skulle opereres.. Dette foregik under lokalbedøvelse, og det gjorde SINDSSYGT ondt! Jeg blev koblet til en maskine der sprøjtede blodfortyndende medicin ind i mit ben, hvilket larmede helt vildt hvert 18. sekund.. Det var super fedt at bo med en lille baby i et lille bitte rum sammen med en larmende maskine! 😛 Men jeg måtte i hvert fald ikke bevæge mig de næste 2 – 5 dage, så det var derofr min kærestes opgave at tage sig 100% af vores datter de dage..
Nå men for at gøre en meeeeget lang historie kort er behandlingen allerede overstået på 3 dage.. ´Det var de længste og værste dage i hele mit liv med mange følelsesmæssige rutsjebaneture! :græder:
Efter 4 dage i Gentofte mente de dog at den pludselig havde sat sig på mine lunger. Jeg kom igennem et ton af ekstra undersøgelser som viste at mine lunger heldigvis var okay, og vi kunne tage hjem!
I dag er det 6 mdr. siden og jeg går stadig til kontrol hver uge og tager medicin, men har det fantastisk 😀Puha, undskyld mit laaaange indlæg, men havde pludselig en trang til at forklare hvad jeg gik igennem efter min datters fødsel.. Hvis i har læst med så langt vil jeg ønske jer en rigtig god aften, og vil gøre en indsats for igen, at blive mere aktiv herinde :super:
Midden 🙂
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.