Mindevideo + brev

Nu har jeg et par gange lavet mindevideo for andre.. Nu har jeg endelig haft overskud til at lave en til mig selv, selvom det var hårdt, så den vil jeg gerne dele med jer 🙂

http://www.youtube.com/watch?v=qHE2MphTNkg

-Og så vil jeg gerne dele det brev vi fik af syghuspræsten i Herning, med jer.. Jeg er rigtig glad for det..

Jeg håber at det er okay at jeg ligger det ud her.. Jeg har bare endelig fået lysten til at dele ud af mine minder..

Kære Sabrina og Karsten.

Det var stærkt at møde jer to og jeres familie på afdeling H2 i Herning i anledning af den alt for tidlige fødsel af jeres barn den 24. januar.

Inden fødselen mødtes vi og talte om det videre forløb, idet I ønskede at give jeres døde barn den bedst mulige omsorg. Vi aftalte en velsignelseshandling på stuen efter fødselen.

Efter vores samtale gik I over til bedemanden og købte en lille kiste samt en barneurne.

Sidst på aftenen den 24. januar blev jeg tilkaldt af sygeplejersken m.h.p. Velsignelsen af jeres lille dreng…. Den kærlighedsfrugt, som uretfærdigt nok ikke fik lov til at modnes, hvorfor han altid vil forblive som en blomst mellem jer og i jeres hjerter….for at blive gemt dér, hvor ingen roser visner.

Kommer ind til jer på H2 stue 19 mødtes jeg af et på én gang smukt men smerteligt syn.
Karsten havde fortalt mig, at I ville kalde drengen Liam. Dér lå han på et lille hvidt leje med et lille tæppe over sig, en bamse ved hovedenden og den yndigste lille rose ved siden af sig. Han lå med hænderne over brystet, og jeg forundredes endnu engang over hvor smukt udviklet det lille menneske er.

Virkelig et kunstværk af Guds og kærlighedens finger.

I stuen var i to, Sabrinas mor og søster samt Karstens forældre. Flot, at I alle var der for at sørge for Sabrina og Karsten med den største kærlighed i nærværet hos den lille døde dreng.
Så stille og død –og dog så stærk og nærværende, så stunden aldrig glemmes. Liam har sat sine spor som et selvstændigt individ. Og dét, I gjorde, vil få stor betydning for jer videre i livet og kærligheden til hinanden. I nogle voldsomme spring har I mærket stumper af voksenlivets vilkår, som nogle aldrig når til indsigt i.

Vi begyndte med at bede:
Vor Gud og Far i himlen!
Du kender børnene før de bliver født
og tæller dem blandt dine.
Vi beder dig:
Vær du nær hos os
og Liam,
som var ventet med glæde og håb.
Der er så meget i det der er sket,
som vi ikke forstår.
Lige nu kan det være svært at finde mening
og sammenhæng i det hele.
Vi håber, at vi finder en mening, så vi kan leve videre
og med det, der er sket her.
Vi har brug for at høre, at Liam er dit barn,
og vi beder dig om
at tage ham i din favn også i døden.
Giv os styrke og mod til den kommende tid
og fortæl os, at du vil gå med os gennem det hele.
Amen.

Jeg læste ”børneevangeliet”, som ved dåben:
”Og de bar nogle små børn til Jesus, for at Han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.”

Under håndpålæggelse lyste jeg velsignelsen over jeres dreng:
Liam! Modtag Herrens velsignelse!
Herres velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!

Bøn:
Gud i dine hænder betror vi Liam.
Lad dit lys skinne på ham
og bevar ham i din kærlighed.

Liam! Modtag det hellige korsets tegn for dit ansigt og for dit bryst som et vidnesbyrd om, at du altid tilhører kærligheden. (tegnede korsets tegn)

Herefter bad vi fader Vor.

Vi var stille en stund, hvor Karsten stadig holdt sin Sabrina i hånden. Jeg tog jeres hænder og sagde: Må Guds kærlighed være med jer to!

Herefter hilste jeg farvel

Tak fordi, jeg måtte dele disse vigtige øjeblikke i jeres liv, og jeg forstår, at nu er Liam på vej til at blive begravet på Humlum kirkegård. Jeres måde at gøre det hele på efterlader os alle på afdelingen med stor respekt for jer, og vi ønsker jer alt muligt godt.

Ring eller skriv, hvis vi kan gøre noget for jer.

Kærlig hilsen
Svend Erik Søgaard
Hospitalspræst
Regionshospitalet Herning