Jeg synes efterhånden at man kender mange der enten har depression eller stress – og jeg kan ikke lade være med at tænke at disse diagnoser simpelthen er kommet på mode?
Er vi igang med en overdiagnosticering, fordi folk er så opsatte på at få en diagnose for det de fejler? Jeg tror på at mange bliver fejldiagnosticeret, og meget af det kunne klares med noget psykolog eller psykoterapi.
Man kan ligefrem tage depressions-test på nettet, for at se om man har det?
Er jeg den eneste der synes det er kørt af sporet, og at mange også bruger diagnosen som en undskyldning?
Selvfølgelig siger jeg ikke at depression ikke findes, selvfølgelig er der mange der har den, og det er en møg træls ting at have – bare så i ikke misforstår mig!
Hold tonen pæn, piger!