Mor med på sidelinjen?

Hej piger 🙂

Ja, jeg er jo godt klar over der er 1700 år til endnu! Men jeg tænker så meget på fødslen!

Men det er jo ikke en hemmelighed, at det er der jeg er på vej hen, så selvfølgelig gør jeg mig nogle tænker herom!

Jeg har hele tiden (osse før jeg blev gravid), ønsket at min mor skal være hos mig når det går løs!
Jeg ved min mor ville være en fantastisk støtte for mig!

Men nu er jeg så begyndt at tænke.. Det skla jeg altid begynde med, bare for at gøre det lidt sværere for mig selv 🙄
Jeg er begyndt at tænke på, om det måske vil blive en meget hård oplevelse for min mor?
Selvfølgelig vil hun elske at se sit barnebarn komme til verden, ingen tvivl om det! -Men jeg tænker mere på, at hun skal se sin lille pige (for det er jeg jo stadig i hendes øjne), lide!

Jeg ved da selv hvor ondt jeg lige kan få på et splitsekund, hvis der er noget med Elias! Hvordan kan jeg så byde min mor at skulle se sit barn i ultimativ smerte?
Jeg tænker bare, hvis det går lige som da jeg skulle føde Elias! Det var jo forfærdeligt! Havde jeg stået ved siden af mit eget barn, som lå i fødsel, og gennemgik det helvede jeg gjorde, så ville jeg simpelthen bryde sammen!! 😕 Går jeg ud fra…

Er der nogen af jer, som har haft jeres mødre med til en fødsel, som ved hvordan de havde det, under veerne, pressefasen og alt det der gør nullernaller??

Iiih, jeg har jo brug for min mor!! 😉