-
ForfatterIndlæg
-
12. marts 2008 kl. 14:23 #5371761
Morx4
2895 IndlægI forlængelse af de tråde dr køre om de unge mødre, hvor MS bliver høj lydt diskuteret. Ja så vil jeg gerne høre JERES oplevelser om det at være mor. For vi kan godt erkende at det ikke altid er så rosenrødt som i drømmene. 😀
Men vi oplever alt forskelligt, så nu vil jeg gerne høre jeres erfaringer på godt og ondt.
Her er mine erfaringer, blandet:
Graviditeter og fødsler har for mig været 3 forskellige oplevelser! Johans graviditet var nem ifølge mine papir og det er også sådan jeg husker det. Men hans fødsel var meget skræmmende. Fødslen varede i 25½ time (okay tidsmæssigt for en 1. gangsfødende) men forløbet var knap så sjovt. Bastians og Mathildes graviditeter var også meget nemme, dog med mere kvalme. Bastians fødsel var en drømme-fødsel selvom jeg var hundebange. Mathildes fødsel var langsom startende men endte hektisk (var tæt på at føde hende i toilettet 🙂 )
Drenge udvikling har været fyldt med problemer. Johan pga sygdom i hans første tid, Bastian pga hypermobilitet. Ja Mathilde udvikler sig efter bogen kan man sige så det er underligt for mig.Alle disse ting glemmer man hurtigt når man har en dreng på 5 år, som kommer med hans små guldkorn. Mor hvorfor kommer der tårer på din kind? Ja så glemmer man lidt hvorfor man er ked af det og at livet virker umuligt. Eller når Bastian kommer og skal give myzzer og krammer til os alle. Eller når man får de 3 gyldne ord: mor JEG ELSKER DIG! Ja så er man jo solgt som mor. Eller når man får det største smil fra sin datter om morgen, i VS når man henter eller bare tager hende op, ja så driver de mørke skyer væk for en stund. De små øjeblikke hvor man virkelig nyder forældre-rollen.
Dog er alt ikke lykke konstant. Hvem kender ikke det at man render tusinde gange om aften fodri ungerne ikke lige vil falde hen eller fordi de vågner flere gange. Og til sidst kan man mærke irritationen komme snigende. Eller bare det at stå med at barn som hyler og skriger fordi noget er træls men de kan ikke sige det. Ja når de er syge og man ikke kan give dem andet end kærlighed. Eller når der er små søskende konflikter. Her er det når Bastian skubbe Johan, eller Bastian vælter Mathilde og man igen for gud ved hvilken gang skal være streng mor der siger nej med forkalringen på “det må du ikke”
Hvordan oplever I at være mor på godt og ondt?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.