Når amningen driller

Jeg har altid holdt på, at jeg VILLE amme mine børn og det har jeg også gjort so far! 🙂 Men lige nu føler jeg virkelig det amning samtidig hænger mig LANGT ud af halsen.

Ved SP i onsdags havde Juliane ikke taget på i løbet af en hel uge, så SP lavede en ammeplan for os, som hedder at vi skal amme 2 x 10 min på det ene bryst og 1x 10 på det andet. Er hun yderligere sulten skal jeg supplere op med flaske.. Problemet er: hun bruger 5 min og meget energi på overhovedet at få ved vorten..Når hun har fået fat og suttet falder hun i søvn efter 6-7 minutter.. Med stor ansrengelse bliver hun vækket og kan spise i knap 10 min nogle gange lidt mere.. Synes simpelthen ikke det er hyggeligt at amme hende. Føler det bliver noget traumatisk for hende og føler næsten jeg begår et overgrev imod hende hver gang hun skl spise, fordi vi skal gøre alt for at vække hende (tage lidt tøj af, røre nakken med lidt kolde fingre, ligge hende på køligere underlag, ligge hende for sig selv.) Når hun presses til at spise mere end det hun selv tager, så gylper hun ofte i stride strømme.. Hendes fontanelle er en anelse indsunken, hvilket jo kunne tyde på væskemangel. 🙁 ved efterhånden ikke mine levende råd.. Synes jeg gør alt. 🙁 Hviler med hende, drikker masser væske, tilbyder brystet min. hver 3. time medmindre hun selv siger til før, vækker hende for at spise, malker ud og supplere op.. 🙁 Føler amningen er ødelagt og er blevet noget træls for os begge, men især for Juliane.

ved ik helt hvad jeg ville med det her..er bare frustreret.. Og ja, nævner det selvf. for SP.