-
ForfatterIndlæg
-
16. april 2012 kl. 12:59 #5451005
Nihil
522 IndlægHvilken pinsel. HVORFOR udsatte jeg mig selv for det??
Og tænk engang, der findes folk som cykler meget meget længere hver dag året rundt…Jeg er cyklet ud efter Matheus idag. 1,7 km på landet vel og mærke, med åbne arealer og en ondskabsfuld vind trods det lækre vejr. Efter den første km var jeg ved at gå til. Cyklen slingrede, benene syrede, og lungerne var på overarbejde. Til sidste måtte jeg give fortabt og trække det sidste lille stykke af den lange åbne landevej med stik modvind, indtil jeg skulle dreje af, så kunne jeg igen cykle ud ad de små snørklede markveje til jeg var hos dagplejen. Imens overvejede jeg hvor pinligt det ville være at komme halsende og være ved at brække sig af anstrengelse med sveden springende fra panden. Og om det overhovedet er forsvarligt at køre med at barn bagpå i dén tilstand. Jeg overvejede om jeg kunne tillade mig at bede om et glas vand, på trods af jeg ved de alle er ude i haven hos dagplejen. Ja jeg var inde over mange overvejelser i mine tanker. Men så galt gik det nu ikke 😀
På trods af Matheus til at starte med stak af fra mig i dp’s store have og mor måtte indfange kiddet, inden afgang, så var de 1,7 km hjem rigtig skønne. Der var medvind, så vi kunne rigtig nyde solen og dyrene og markerne. Og barnet sagde dejlige nydelsesfulde lyde omme fra cykelstolen, så det var helt sikkert et hit for ham også 😀
Men piger er det normalt at være ved at DØ på den måde. Jeg er først holdt op med at sidde og hoste her 25 minutter efter hjemkomst -mine lunger har nærmest krampet, mine kæber gjort ondt af kulden og mine øren suset.
Har I prøvet det? Er I også sommetider nødt til at trække cyklen lidt, eller er jeg bare en svagpisser?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.