-
Indlæg
-
Ja nogle som kender til at stå i denne situation?
Jeg føler bare, at M’s venne rhar et ekstrem behov for bekræftelse via M, fordi det jo nok bunder i at deres fredag aftener ikke kan gå med kærester skal de jo i bio med M eller ud og spise, eller være ved os en hverdags aften..
Kan nogle gange godt føle mig lidt tilside sat, for det er bare som om jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan de er (tænker bare får de ikke snart en kæreste så de ikke behøver at komme med de bøvede kommentarer ect). 🙄
Har fuld forståelse for at venskab skal plejs, men behøver det at være med druk, bio, McD eller andet i den stil hver gang??
Det er som om jeg/vi er på et andet level nogle gange, synes simpelthen det er så akavet og det opstår tit tavshed..
Nå men ville bare høre om andre havde det som mig nogle gange??
Martin og hans venner kan kun ses hvis der er bajere involveret – og her på det sidste har det virklig taget overhånd synes jeg…min kæreste er ikk den bedste til at sige fra så de ender altid ud i klammeri og lign når de går i byen og det synes jeg absolut ikk er passende når vi har en familie…
Synes det er svært for vil heller ikk forbyde ham at se sine venner men har sagt til ham at det må foregå på en anden måde end slåskampe og lign. for ellers er jeg den der er smuttet 😕
Og når vennerne endelig kommer her så er det SÅ akavet – som om at man er milevidt fra hinanden…hvilket vi jo også er taget vores roller som forældre i betragtning…der er bare ikk noget at snakke om 🙂 Holder mig som regel også væk fra fester og andet socialt med dem da jeg overhovedet ikk passer ind 🙄
I er vel også på et andet level end jeres venner som er singel og ingen børn har. Andet ville være mærkeligt.
Men kender ikke lige til problemet.
Min kæreste’s venner er lige så meget mine venner, og vores dør står altid åben.
Kender det alt for godt!
i sommers havde vi en kammerat, hvis kæreste gik fra ham.
Og han var meget hos os, hvilket jo var fint.. men efter et par dage stod alle hans møbler pludselig hos os, da jeg kom hjem fra jm.
og vores sofa var skiftet ud med hans! Blev godt tosset! 😡‘
Ved godt at denne tråd er nogle dage gammel, men for f*nden hvor jeg kender det TS snakker om !
Vores søn kommer godt nok først om 2 måneder, men frygter virkelig at tingene ikke ændre sig 😕 .
Kammeraterne forstår simpelthen ikke at hans liv er ved at ændre sig og at det a blive far, betyder at man ikke altid kan gøre som man vil !
Kæresten er heller ikke god til at sige fra, fordi han faktisk gerne vil være sammen med dem og derfor lader mig sidde her ofte .. Kan sagtens som i andre piger skriver, føle at jeg er i vejen (ved godt at det er ham der faktisk skal sige fra overfor dem) og de skal også ses en gang HVER weekend, for der skal jo drikkes konstant ?! .
iiih hvor det ja, jeg håber VIRKELIG tingene ændre sig her når lillemanden kommer, ellers bliver jeg sindsyg !
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.