Når man ikke kan finde ud af, at overholde sine ting!

Ja vidste ikke lige hvordan overskriften kunne være.

Sagen er den, at vi har solgt en sofa, tv bænk og en stol til MEGET billige penge til en fra Jonatans gamle arbejde..fint fint.

Manden som skal købe møblerne får (endelig) fat på en trailer og jonatans onkel er så sød, at være chauffør så han kan få flyttet møblerne.
De får så flyttet møblerne, manden skal hæve pengene til os –men mangler 200kr. Dem ville vi så få på et tidspunkt i løbet af måneden, det er så også helt i orden.

Vi har så en ret stram måned idet at vi også skal holde barnedåb og da jonatan stadig ikke har hørt fra ham manden, ringer Jonatan til ham. Så kommer manden med denne udtalelse ”jeg mener ikke at i skal have 200kr alligevel –for traileren gik i stykker og det har jeg brugt 200kr på –og detsuden er det ikke sådan man handler, man aftaler et beløb og så er det sådan det er”…ja det fint mester og det er da lige præcis også det vi mener ”at man aftaler et beløb og så får man det” og det er da overhovedet ikke VORES problem, at den trailer HAN har lånt er gået i stykker og VI så skal betale for den!

Er det os som er helt forkert på den eller hvad ? for det mener jeg bestemt ikke.
Og ja, det er skide 200kr og normalt ville vi da godt kunne undvære dem, men lige i den her måned kan vi altså ikke og så er det egentlig også princippet.

Seriøst er det os, som er helt forkert på den ? Jeg syntes bare det er så tavligt, når vi i forvejen har gået med til at sælge dem så billigt –for egentlig bare at hjælpe dem!