Natteangst/skræk- UPDATE S.1- til dem der vil vide mere

Hvad gør man??

Anfaldende startede i en periode hvor Lærke var syg. Derfor tænkte jeg ikke på at det kunne være andet end sygdommen der spillede et puds.

Men nu har hun anfald oftere og oftere. (dog kun 1 gang pr. nat)
Snakkede med en gammel veninde som kunne fortælle det samme om hendes datter og dér blev jeg bekendt med natteangst.

Hun går fra at sove til at skrige som om hun bliver mishandlet.

Jeg suser selvfølgelig derind og hun ligger med åbne øjne og karter rundt.

Hun vil ikke have sut, hun vil ikke trøstes, det hele bliver værre hvis jeg tager hende op og hun er nærmest fuldstændig ukontaktbar.

Jeg kan stadig ikke se hvornår hun når til det punkt hvor hun “vågner” men det sker, også er det forfra med putningen.

Det er sket igen her til aften.

Jeg blev simpelthen så bange og begyndte at græde.

Mit moderhjerte blødte for vildt og min fornuft blev fuldstændig sløret og kunne ikke finde ud af om jeg skulle 112 eller ej.

Og jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre.

Her til aften kommer hendes far ind til mig og hende for at se om der er noget han kan gøre.
På det tidspunkt sidder jeg ved siden af hendes tremmeseng med hende i armene, alt imens hun skriger.
Så ser hun sin far og “vågner” og vil gerne op til ham.

Hun falder derefter til ro og han prøver at putte hende men hun begynder at skrige efter mig istedet.

Så jeg overtager tjansen og hun falder i søvn igen.

HJÆLP… :græder:
__________________________________________________________

Jeg har søgt og søgt på nettet efter nogle handlemetoder til når ens barn har en nattteangst-anfald. (også kaldet night-terror)
Fandt intet på danske hjemmesider men på engelske.
Bringer her en lille dansk version af hvad man kan gøre.

“Forsøg ikke at vække dit barn.
Du må forvente, at din indsats for at trøste hende, vil blive afvist – et barn med en natteangst (night-terror) kan virkelig ikke falde til ro. Tænd lys, så dit barn ikke vil blive forvirret af skygger. Bevar roen, tal i en beroligende tone, “du er okay, du er hjemme, du er i din egen seng, kan du gå tilbage til at sove”. Igen tale roligt og holde gentage disse beroligende bemærkninger
Medmindre barnet er i fare for at såre sig selv, må du ikke forsøge at fysisk trøste ham/hende.

Bare tal roligt, sæt dig selv mellem barnet og noget farligt (hovedgærdet af sengen, for eksempel), og vent til “stormen” er passeret.
Før du går i seng, tager du de samme forholdsregler som du ville gøre for en søvngænger, da børn som er grebet af natteangst ofte snubler ud af sengen: Saml legetøj/genstande op fra gulvet, så han/hun kan bevæge sig rundt uden at slå sig, fastgør et sikkerhedsgitter på toppen af trappen, og sørg for vinduer og udvendige døre er låst.”

Og til dem som vil prøve noget andet:

Kan natteangst/rædsler forebygges?

Den følgende øvelse har vist sig at stoppe natlige angstanfald i 90% af børnene. For flere nætter, hold styr på tiden mellem at falde i søvn og starten af natteangsten. Derefter væk ham/hende op til 15 minutter før det forventede tidspunkt for episoden, få ham/hende ud af sengen og holde ham/hunde fuldt vågen i 5 minutter. Gør dette i 7 nætter. Hvis den natlige angstanfald kommer igen, gentag de syv nætter opvågninger.

Så må I selv afgøre piger..

Herhjemme er det nok den første som det eneste som “virker”… 🙁