Fora Debat Nedtur -ked af det.
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5387228
    Nihil
    522 Indlæg

    Tror jeg er ramt af sygdom. Fryser så fuldstændig uudholdeligt. Koger indeni over den mindste modgang. Føler alt for meget negativt. Jalouxi, irritation, vrede, sult, træthed, tomhed, smerte, angst, frustration, sorg.

    Min baby ligger og siger de mest irriterende brokkelyde, så snart jeg ik har ham på skødet -ja selv om jeg har ham på skødet. Jeg bliver sindsyg af at høre på det. Jeg kan mærke frustrationerne koge over indeni. Kan mærke jeg bliver vred. Bider det i mig. Forsøger at hjælpe ham. Laver flaske, snakker, skifter ble, putter. Han kradser mig på kinden og hiver mig i håret.

    Jeg er så alene. Kan ikke sige: “Her -tag ham!” til nogen.

    Jeg fryser. har skruet op for varmen og taget termosokker på. Har ondt i kroppen. I lænden, skuldrene, hofterne. Spændinger trækker fra mine baller op til min hovedbund og pande. Jeg føler jeg bliver skør. Hvad skal jeg gøre?

    Min kæreste er træt. Han er kommet ind på sofaen for min skyld. Der ligger han så varm og dejlig. Det er ikke til at holde ud -med ham følger osse min angst. Angst for alt hvad der kan gøre ondt. Allerede ved angsten gør det mig ondt.

    Vi er lige kommet hjem fra en uge i sommerhus. En skøn uge. Men jeg er så bange for at miste ham. Nu vi er tilbage i virkeligheden, tilbage i byen, tilbage i hans liv. Så bange for han vælger mig fra (igen).

    Her er så rodet. Her er rodet indeni mig, Her er rodet i mit hjem. Der er rodet i vores forhold.

    Jeg er en ELENDIG mor og en ELENDIG kæreste. Jeg er en ELENDIG kvinde, en ELENDIG datter, et ELENDIGT barnebarn. Jeg er en allerhelvedes ELENDIG MIG!!!

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.