Nej nu ikke igen :(

Jeg vil starte med at beklage jeg læsser af her…. men kan ikke rigtig ¨på fb…

I mandags oprettede jeg endnu et indlæg om min kære oldemor, som havde været syg og i bedring… og ville holde gnisten for mit bryllupsskyld….

efterfølgende er min fam. blevet sur over dette :græder: og når jeg har ringet har jeg ikke fået besked om hendes tilstand, ikke hørt noget… men bare blevet holdt udenom… kun min mor har været så rar at give mig små updates…

idag efter min eksamen i skole, får jeg et opkald om det pludselig er gået ned af bakke igen, og tænker egentlig jaja, i morgen er det godt igen… og at fam. nok ville have ringet hvis det var helt galt. så fornærmede kan de vel ikke være :usikker:

til aften ringer jeg så til min mormor og høre om hun vil med op til min olde med mig når jeg kommer til viborg. og mens hun står derop siger hun højt så alle kan høre det, at hun langt hellere vil køre med hendes brors svigersøn end med mig…. og at nogen ligesom måtte være der når det er slemt… 🙁 :græder:

spørger så om det er dumt jeg kommer, eller hvad. og svaret er “det kan du vel godt hvis du har tid”….

Amen, jeg kan sQ ikke mere. min oldemor betyder HELE verden for mig.. HELE VERDEN… men har en skole og prøver jeg har skulle være til. og TRO mig ku jeg tage derop i døgndrift var jeg kørt…. men det er sQ da ikke så nemt…. jeg føler mig sQ som et dårligt oldebarn der ikke er der i de vigtigste stunder og så igen, ved jeg jo jeg ikke kan være der …. :græder:

Det her er den værste følelsesmæssige rutchebane jeg nogensinde har været i… man tror det blir godt og så ikke, godt, dårligt, godt dårligt… Sådan bliver det bare ved og ved… man tror hele tiden på noget… Nu sidder jeg stortudende og føler mig som en blanding af et dårligt mennesker og skræk slagende for at miste hende i nat…. endnu en gang….

Uanset hvad køre jeg til min olde i morgen om de andre så er sure over jeg kommer :græder:

åeeeh phue ha… er SÅ færdig så tom og så ked at det ku være løgn :græder: