-
ForfatterIndlæg
-
30. juli 2009 kl. 21:06 #5403113
prinsessekage
282 Indlægmin moster og mor har ikke kunnet få fat på min onkel de sidste dage og bestemte sig for at køre op til ham i dag … Det skal lige siges han tidligere har drukket meget og har haft en del psykiske problemer med selvmordsforsøg bag sig … Andre gange det har været galt at de ikke kunne få fat på ham har været døddrukken
De forbandede ham så langt væk hele turen derop. Min mor har nøgle til hans hus og de låste sig ind. Her finder de ham så under sofaen, bevidstløs og liggende i hans eget opkast og urin … De kan overhovedet ikke få kontakt med ham og vælger at ringe 112 … Inden ambulancen kommer går han blandt andet i krampe for dem og begynder at hoste grønt slim op …
Sygehuset mistænkte både sukkersyge, for lavt blodsukker og hjerneblødning, men blodprøver og skanninger viste intet.
Det viser sig at han har en meget kraftig lungebetændelse, han har psoreasis, gigt og store smerter deraf til tider og de mener at han derfor ikke har mærket forskel på smerterne, hvis i forstår hvad jeg mener … Derudover har han ingen feber haft, så det har også været svært for ham selv at vide præcis hvor syg han har været.
Nu har de pumpet ham fuld af antibiotika og lagt ham en form for respirator og har sagt at de næste par dage vil vise om han overlever. De mener det kunne gå begge veje og selv om han får medicin der nedsætter immunforsvaret mener de at han sagtens kan være fysisk stærk nok til at stå imod. Dog kan de ikke lide at han ikke kommer til bevidsthed …
Håber sådan på han overlever og ved egentlig ikke hvad jeg vil med det, synes bare det er vildt chokerende og skulle bare lige af med det til nogen. Havde de ikke kørt derop ville han højst sandsynligt have været død inden nogen fandt ham.
Hele familien har dårlig samvittighed ved at bare have tænkt at han nok bare var døddrukken endnu en gang … Men det her er jo overhovedet ikke hans skyld.
Naboerne har så set ham gå tur med hunden i morges og den har ikke lavet indenfor af nogen art, så han har ikke lagt der i flere dage … Dog er muligheden at han har sovet meget og derfor ikke har taget hans telefon de sidste par dage
Update.
De har idag skannet hans hjerne endnu en gang. Lægerne kan ikke forstå han stadig får krampeanfald og at han slet ikke kommer til bevidsthed på noget tidspunkt.
De er bange for en hjerneblødning eller at han har slået hovedet i fald, men kan intet se på skanningen. De mener at det kan tage et par dage før de kan se noget på skanningen, indtil videre kan de intet se.
Lægerne mener ikke det ser for godt ud siden han ikke har været ved bevidsthed overhovedet.
Vi håber alle, men det er svært at være optimistisk for hver time han ikke har været ved bevidsthed …
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.