Øv øv… (træls weekend)

Jeg havde sådan glædet mig til en god weekend, og nu er det hele bare rigtigt, rigtigt træls! 🙁
Fredag aften fik jeg fat i en fotograf, fordi min kæreste gerne vil have taget nogle parbilleder, og jeg aftaler en tid med ham om lørdagen. Jeg fortæller det om aftenen til kæresten, men han reagerer bare ved at sige “sådan noget synes jeg ikke du skal aftale hen over hovedet på mig”.
Jeg blev ked af det og sagde at jeg bare ville overraske ham, men han sagde at han synes det var dumt :græder:
Vi tog af sted om lørdagen, stemningen var god og vi fik taget nogle billeder. Det var en rigtigt hyggelig eftermiddag, som blev afsluttet af en skøn gåtur i skoven.
Vi kommer hjem og vil lige slappe lidt af på sofaen, inden vi skal til at lave aftensmad.
Kæresten går ud i køkkenet og kommer lidt efter ind til mig og spørger: “har du drukket noget af sodavandet?” det havde jeg og indrømmede det også. Så bliver han sådan lidt sur og siger “gider du ikke godt sige det til mig først, ellers ved jeg aldrig hvad vi har i køleskabet.”
Efter aftensmaden er stemningen god igen, men da jeg så tager min computer for at gå lidt på facebook… bliver han vildt sur og spørger “kan du ikke godt slukke den computer?” Jeg gør det, jeg gider ikke flere skænderier…
Vi putter på sofaen, mens vi ser en film og det hele er bare rart… da han pludselig smider en bombe og fortæller at han skal arbejde i morgen. Jeg skulle til “jobsamtale” i dag, så jeg spørger ham “kører du stadig mig ind til den der samtale?” han svarer “Du kan jo tage med mig på arbejde, så kører vi direkte derind bagefter.”
Min kæreste kører gravmaskinen, så det ville blive noget med at jeg skal sidde 6-7 timer i bilen og kigge på mens han arbejder… jeg er træt og vil bare helst blive hjemme, så jeg kan være udhvilet til “jobsamtalen” i dag.
“Jeg har ikke så meget lyst, jeg er lidt træt, kan du ikke bare hente mig når du kommer hjem?”
“Det er altså en omvej at kører hjem først og så dig til samtale bagefter. Hvis du vil til samtale så kan du tage med mig på arbejde.”
Jeg bliver så sur, ked af det og skuffet at jeg bare går i seng, alene :græder:
Her til morgen hvor vi vågnede sammen, spurgte han mig om jeg havde ændret mening. Jeg sagde nej, han gik bare nedenunder uden at sige mere. Jeg gik efter ham for at snakke lidt…
han siger bare til mig “jamen så sørg lige for at få den aftale aflyst.”
Jeg sagde at det havde jeg ikke lyst til, at jeg gerne ville til samtalen. Han siger ikke mere, går bare i bad og jeg går ind på sofaen.
Så kommer han ind og kysser mig farvel… og det eneste han siger er at vi kører på mac D og henter aftensmad, da han er sent færdig :græder:
Jeg er bare så ked af det, og helt alene…
der kører ingen busser herude om søndagen, jeg har ingen mobil, så jeg kan ikke ringe og spørger om hans mor, som er den eneste jeg kender hernede, vil kører mig til samtalen.

:græder: