-
Indlæg
-
Kender godt til bekymringerne, den er der stadig når man er længere henne.. Du skal bare prøve at leve normalt 🙂 det stresser kun dig selv. Hvad sagde kæresten til graviditeten?
De bekymringer du har er helt normale men er det ikke bedre at fokusere på alle de graviditeter der er gået godt i stdet for at blive mere og mere skræmt over alle os der har mistet.
Jeg har selv mistet, men synes sikke jeg vil dele det med dig for du bliver ikke mindre skræmt af at høre om alt det ulykkelige der er sket 🙂
Pas nu på dig selv og NYD den lille spirre derinde.
Knusjeg mistede i uge 6.
DU behøver ikke gå ogsvære nervøs. Jeg var det også. men så længe man har troen på at alt nok skalk gå så går det også godt. hvis du har en fin graviditet og ingen problemer har haft så er der ingen grund til bekymring.
Hvis det er sådan at du er mega bange så kan du gå til lægen eller jordemoderen for at få et xtra tjek, det fik jeg.jeg mistede i uge 8 eller 9, der i mellem….
Det var en meget hårdt omgang, blev indlagt med mistanke på blindtarmsbetændelse, og blev derfor også testet om jeg var gravid. Jeg havde nemlig haft mange smerter i højre side af maven. Blev sendt til scanning, men de kunne ikke rigtig sige om der var noget galt, eller om det var ude for livmoderen.
Der gik nok nogle uger, og så gik jeg på toilet en dag, havde i mellem tiden blødt lidt hver dag, nå men går så på toilettet og får tisset, tørrer mig, kigger på papiret for at se hvor meget jeg bløder endnu, og der ligger min lille guldklump.
Begyndte og tude men kunne jo ikke rigtig gøre noget, så jeg smed det i toilettet, sagde farvel, og skyllede ud.Als må virkelig have været forfærdeligt at se! Ville slet ikke kunne forestille mig sådan noget lignede.. 😮
Jeg har også mistet nogle gange. 1. gang i uge 7 og anden gang i uge 11 og der kunne jeg se fostret på toiletpapiret da jeg tørte mig (har endda billeder af det 🙁 )
Og så mistede jeg jo Clara,men det jo en hel anden snak.Den frygt har jeg haft i ALLE mine 4 graviditeter :kram:
Da jeg mistede var det ved en missed abortion. Den blev opdaget i 12+6 (jeg var begyndt at bløde lidt ½ uge inden – ikke ret meget). Det havde så været dødt længe 🙁
Prøv at tænke positivt. Du gør bare dig selv mere og mere bange ved at søge om hvad der kan ske :kram:
jeg har misdtet i uge 7 og så det tille foster i bunden af badekaret. og det er vildt hvor meget det har udviklet sig på bare 5 uger …
men jeg har den indstilling at kroppen selv siger fra og hvis den kan mærke der er noget galg udstøder den det.. self ikke altid…det var meget hårdt. Godt nok var det ikke planlagt, men da testen viste positiv, var vi indstillet på at få barnet sammen. Desværre skulle det bare ikke være denne gang. Men så halvanden månede efter ca, viste en test, at nu var emmely på vej. Og hun blev da i maven i 36 uger, præcist, indtil de fandt ud af hun var alt for lille, så hun blev taget ved akut kejsersnit, efter igangsættelse, da hendes puls faldt for meget under mine veer.
jeg mistede Majas storebror/søster i uge 7.. Jeg anede ikke jeg var gravid fordi jeg hele tiden testede negativt, men en dag kom mens utrolig kraftigt og med små klumper og lægen fortalte dagen efter jeg havde en mængde HCG i blodet dog langt fra nok..
På det tidspunkt var jeg soldat og havde alt for travlt med alkohol og venner i min fritid, så jeg tog det ikke rigtig til mig, men tænkte bare “nå okay..”Først nu når jeg sidder med maja på skødet kan jeg blive ked af jeg mistede den.. Den var jo allerede mere end “bare en klump” og havde et bankende hjerte..
Tro mig, før du ser dig om er du forbi 12. uge.. Hvis du passer på dig selv, spiser sundt og ikke løfter og alt det der er der ikke mere du kan gøre.. Så skal bebs nok blive der..
Op med humøret pg NYD din graviditet…! tillykke forresten..
Katti
Vil væde 100% på alle har haft frygten. Vil sige det er meget normalt.
Jeg har aldrig mistet.
Jeg var så bange, at jeg en årgang ikke lavede “stort” fordi jeg var bange for at presse den ud. Helt rask var jeg ikke hehe.
Men tænkte så, kan jo ikke rigtig gøre noget for at forhindre det, hvis det er. Hvis h*n ikke vil blive derinde, er det lige meget om jeg beder til gud 357642 gange om dagen, ligger i sengen altid eller hvad man nu gør. Og hun blev der. Og det gør langt langt de fleste jo…!!!Og tillykke med spiren 😉
Jeg kender til dine tanker, har dem selv..
Dog er jeg begyndt ikke at læse om dem der har mistet, fordi jeg bliver bare endnu mere nervøs ved at læse om alle dem der har mistet..
I stedet er jeg begyndt at fokusere på alle dem der går godt for, og det er VIRKELIG mange..
Så mit råd til dig er at slappe af, og undgå så vidt muligt indlæg m.m. hvor der er nogle der har mistet, det har i hvert fald hjulpet på min nervøsitet..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.