Opdatering og fødselsberetning

Først vil jeg meget gerne takke for alle de søde hilsner vi har fået, det varmer meget i den her tid..

Her kommer lidt om mit forløb både inden og under fødslen, hvis du vil undgå at læse om uheldige fødsler, så skal du nok ikke læse videre 🙂

Jeg blev indlagt på Kolding Sygehus med en hel del plukkeveer og underligt meget flydende udflåd, lægen mente de lige ville holde lidt ekstra øje med mig nogle dage.. Mens jeg lå på sygehuset forsvandt plukkeveerne og lægen mente jeg skulle være så aflastet som overhovedet muligt resten af graviditeten, onsdag den 4 Juni blev jeg udskrevet og jeg glædede mig til at komme hjem. De plukkeveer jeg havde haft var ganske uskadelige og min livmoderhals var 5,3 cm lang, så lægen var ikke det mindste nervøs for at jeg skulle hjem, med. Med hensyn til det her udflåd blev det tjekket og lægen sagde det var graviditetsbetinget og at det måtte jeg jo så finde mig i.
Hjemme slappede jeg rigtig godt af og gik tidligt i seng, jeg vågnede kl 04.00 ved at jeg følte mig våd og gik på toilet og skiftede trusser og det hele, tænkte det nok var det her dumme udflåd (oplevede tit det løb igennem) og gik i seng igen. Var oppe igen kl 06.00 og tisse og der undrede jeg mig lidt over det her udflåd igen og blev nødt til at skifte trusser igen og gik i seng.. Vågnede omkring 12.30 og følte mig frisk og udhvilet, blev dog liggende i sengen efter lægens opfordring.. Omkring kl 13.30 startede de første sammentrækninger og de kom hurtigt i en fast rytme med 3 til 5 minutters mellemrum. Kl.14.15 ringer jeg til kæresten og siger at vi vist må en tur forbi sygehuset da jeg havde mange ”plukkeveer” igen, han skynder sig hjem og jeg ringer til kolding fg, jordmoderen i telefonen lyder oprigtig bekymret og hun sender straks en ambulance for at hente mig, prøver at forklare at jeg ikke skal føde men bare har plukkeveer, den vil hun ikke helt godtage 🙂
Ca kl 14.50 kommer ambulance folkene og de tager det nu meget roligt, min kæreste aftaler at køre bagefter i bilen og afsted mod Kolding det går. Da vi når motorvejen får jeg en lidt trykkende fornemmelse bagtil og ambulancen sætter blink på også går det hele ellers stærkt.. Min stakkels kæreste blev nok så forskrækket. I ambulancen er der tre minutter mellem veerne og de varer et minut, de begynder også at bide godt til nu og jeg får en iltmaske på som hjælp.
Jeg ankommer på kolding fødegang kl 15.20 og der står en jordemoder klar til at modtage mig, på dette her tidspunkt har jeg efterhånden stærke smerter og hun nærmest flår tøjet af mig, mærker efter og siger” ja du er 9 cm åben!” Der bragede min verden sammen, 28 uger henne og i fødsel. Ingen vej tilbage andet end at nu skulle ungerne ud. I løbet af meget kort tid er hele stuen fuld af folk og endelig dukker min kæreste op og han får også nyheden serveret, og han bliver selvfølgelig også chokeret.. Der går ikke længe så får jeg presseveer og Viktor bliver født i en ve kl 15.42.. Vi ånder begge lettet op han græder med det samme, men vi ser ham ikke, da han straks ryger i kuvøse og bliver tilset af en masse læger. Han vejer ved fødslen 1259 gram og er 42 cm..
Så pludselig dykker hjertelyden på Sally inden i maven og en del af hendes navlesnor er kommet ud, så nu ligger hun inde i maven uden ilt, blod osv, så jeg får at vide jeg skal presse og ikke stoppe før hun er født, jordemoderen trækker i den ene ende og lægen trykker hende ned, sikke en smerte. Sally bliver født 15.51 og er meget slap, hun forsvinder også ind i mængden af børnelæger, speciallæger og sygeplejersker og de arbejder længe med at få hende i gang. Sally vejer ved fødslen 1129 gram og er 39 cm. Hende ser vi heller ikke, da hun er stabiliseret kører de hende straks på neonatalafdelingen sammen med sin bror.
Jeg ligger og venter på moderkagerne bliver født, men der sker ikke noget, det ender med de skal fjernes kirugisk, så jeg bliver kørt på operationsgangen og ryger i fuld narkose. Indgrebet går planmæssigt og først kl 19.45 bliver jeg kørt fra opvågningen op og se mine to nyfødte skønne børn..
Nu er der gået 11 dage og begge børn stortrives, de ligger stadig i kuvøse og vi kan se frem til omkring 3 mdr på sygehuset. Men når nu det skulle være så tidligt de skulle ud, så er det rart at se de er sunde og raske og vide at lægerne slet ikke er bekymret for dem..