-
ForfatterIndlæg
-
18. maj 2011 kl. 11:36 #5437529
Kryds
222 IndlægIh, jeg er lige nødt til at dele det her med jer…
Sofie og jeg har været til babysalmesang i dag, og på vej hjem går vi i H&M, Samuel mangler bukser, så tænker jeg lige kan se hvad de har der!
Vi får shoppet og går hjemad. Da jeg kommer til Løveapoteket, hvor der er p-pladser lige ud for, vælter en ældre dame ud af en bil. Hun har to krykker, og jeg kan se på hende at hun ikke har det nemt!
Lige da jeg er ca. tre meter fra hende, kommer en p-vagt hen. De starter en samtale som jeg overhører;P-vagt; “du må ikke holde der, det er en invalide parkering”
Damen; “det kan jeg godt se, men jeg kan ikke få vejret…” -hun har MEGA åndenød…….
P-vagt; “du skal flytte din bil, NU!”
Damen; “Jamen… Jeg skal have min medicin….” -desperat og meget usammenhængende da hun ikke kan få vejret!
P-vagt; “Det kan godt være du skal… Men du skal flytte din bil først, du må ikke holde der, se på det skilt, der står det!”
Damen knækker sammen, taber sin håndtaske og falder ind mod bilen. “Jamen, jeg kan ikke gå hen til apoteket fra en plads længere væk før jeg har fået mit medicin…”
Jeg er i mellemtiden stoppet op, spørger damen om jeg kan hjælpe med noget… Imens står P-vagten med armene over kors og skuler til mig.
Damen; “Kan du ikke spørge en på apoteket om de kan komme ud og hjælpe mig?”
Jeg går ind og hiver en fra apoteket med ud….
Da jeg kommer ud hører jeg damen sige til P-vagten at hun kommer fra sin læge, hun skal have nyt knæ og medicin til sin åndenød…
P-vagten får igen fortalt hende at hun ikke må holde der, og at han nu vil give hende bøden…Jeg blev simpelthen så ked af det på hendes vegne, og sur på ham vagten…
Hvad havde I gjort hvis I var kommet der?
Og hvad tænker I om, den måde P-vagten var på?Jeg ved godt at der er regler, men jeg mener også, at der ikke er regler uden undtagelser… Men altså… Uha… Det er svært synes jeg. De passer jo bare deres job…
Hvad synes I?!
(Hold det nu i en pæn tone…)
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.