Optagelsesprøve (1.prøve) overstået..

Åh guuuuuud hvor er jeg smadret!! Er lige vendt hjem..

Turen der ned gik helt fint og jeg sad og prøvede at samle energi i toget og fik læst lidt på det jeg skulle.. Kom derned og var der en time før mødetidspunktet, som var 13.30.. Men kom først på kl. 15.55, så det var maaange timer jeg var afsted hjemmefra!

Jeg mødte min stikordsgiver, som hed Mathias.. han var rigtig venlig og prøvede at berolige mig. De havde lavet det rigtig hyggeligt dernede, men levende lys og musik. Jeg fik et forberedelsesrum i en hel time, hvor man normalt kun har det i et kvarter. Her øvede vi lidt sammen og han sagde så til mig: “Det svinger sgu meget godt! Vi har da et ret godt flow og ret god ping pong!” Så gik vi ned sammen til ventelokalet, hvor juryen skulle kalde os ind.. Der sad jeg så og blev sådan for alvor nervøs. Pludselig ringer klokken og jeg går ind!

Siger “Hej” Da jeg kommer ind og smiler imødekommende. Da jeg er trådt ind i salen kommer der en af lærerne fra Aarhus teaters skuespillerskole hen til mig og giver mig hånden.. (Var faktisk Ove Sprogøes søn. ) Og siger til mig: “Vi er glade for at du har søgt ind og godt du kunne komme. Vi vil glæde os til at se, hvad du har at vise.” Så præsenterede han mig for resten af juryen og så måtte jeg gå i gang..

Jeg startede med min fysiske prøve, som jeg ikke syntes gik forrygende godt.. Synes ikke jeg havde så meget energi i kroppen efter at have øvet i en hel time.. Det var måske også for meget. Så sagde de tak og jeg kunne så påbegynde min dialog med min stikordsgiver.. Det gik ganske udemærket, men på et tidspunkt tænkte jeg: “Fuck.. nu taler du for hurtigt! NED I TEMPO!” Da jeg kom til stedet hvor min rolle fortæller om, hvad hun har været udsat for imens hun har været væk der begyndte jeg at græde.. Sagde sådan helt grådkvalt min replik: “Det var virkelig uhyggeligt…” Og så løb tårene bare ned af kinderne! Det var nu meget fedt, for det forstærkede det kun tror jeg. Da jeg så var færdig, så sagde juryen bare: “tak!” Og så pegede de på døren og sagde: “Så er det den vej ud..” Og jeg tænkte bare: “HVAD?!” Var det det?! Vidste godt, at jeg ikke ville få kritik eller ros fra dem, hvilket vi var blevet fortalt på forhånd at der ikke var tid til ved 1. prøven.

Sagde til min stikordsgiver at jeg ikke helt kunne finde ud af hvordan det var gået, men han sagde så til mig: “Altså jeg kan så sige, at jeg synes det gik SKIDE godt!! Du havde en virkelig god timing og det var en sindssygt fed pause du lagde ind der hvor du siger: “Hvad med dig Moritz?… Går du stadig i skole.” Du kunne virkelig dine ting! Respekt!”

Så nu får vi se hvordan det hele er gået! Får først svar sidst i januar, så der er længe til.